Louis Mazzini er en del af den aristokratiske familie D’Ascoyne, men da hans mor løber bort med en operasanger, bliver de begge udstødt af D’Ascoyne-familien. Nogle år senere beslutter Louis sig for at tage hævn, for han vil have sin eftertragtede titel tilbage.

Frøen Kermit overtales af sin agent (Dom DeLuise) til at forsøge sig i Hollywood. Fozzie, Miss Piggy, Gonzo og alle de øvrige mupper har lignende ambitioner, og snart er flokken på vej mod det forjættede land. Da en forretningsmand forsøger at overtale Kermit til at være talsmand for sin frølår-serverende restaurantkæde, udsættes han for fare. I Hollywood møder mupperne den kendte filmproducer Lew Lord i Orson Welles’ imponerende skikkelse.

Ministeren Simon Foster hører ikke til den britiske regerings største begavelser, og da han i et interview kommer til at antyde en kommende krig i Mellemøsten, går den kradsbørstige spindoktor Malcolm Tucker i aktion for at pynte på fadæsen. Samtidig får amerikanerne øje på Foster og inviterer ham til Washington, hvor en tophemmelig komité barsler med planer om netop sådan en rask lille krig.

Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.

Ray Peterson, der bor i en ikke helt almindelig forstad. Hans drøm om en fredelig ferie bliver spoleret af nogle nye, uhyggelige naboer. Rays kone Carol er skuffet over, at han beslutter sig til at tilbringe en afslappende uge derhjemme, og at han med det samme kommer op at toppes med naboerne - en geskæftig snushane, en udflippet forhenværende militærmand og en syret teenager - som nysgerrigt følger med i, hvad der foregår hos den mærkelige Klopek-familie. Da nabolagets gamle gnavpot pludselig forsvinder, bliver naboerne overbevist om, at familien Klopeks faldefærdige hus gemmer på en frygtelig hemmelighed. De bevæbner sig med skydevåben, en kraftig kikkert og en skovl og begiver sig hen for ved selvsyn at se, hvad der foregår i familien Klopeks hus.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

Med Broadway som deres mål indtager Muppets Manhattan i denne fortryllende musical om kampen for at slå igennem i show business! Kermit og resten af de medvirkende i musicalen, Manhattan Melodies, har netop afsluttet teaterskolen og er nu på vej til the Big Apple med ambitioner om at forvandle deres stykke til en stor succes! Men da ingen i den store by overhovedet gider at snakke med dem, er det op til Kermit at bevare troen på, at showet VIL blive opført!

Ben og Flo kan ikke få børn, så de går til den lumske adoptionsagent Igor, der præsenterer dem for den søde, syvårige Junior. Det viser sig dog snart, at Junior er en i sjælden grad destruktiv og ondsindet dreng, og han har en noget speciel penneven, nemlig seriemorderen Martin. Mens Ben går med planer om at komme af med Junior, slipper Martin ud af fængslet og beslutter sig for at kidnappe Junior og Flo.

Fem af landets bedste stand-up komikere, Michael Schøt, Tobias Dybvad, Brian Mørk, Anders Fjeldsted og Christian Fühlendorff, optræder sammen i showet "De udvalgte". Med hver deres stil leverer de fem komikere masser af skarpe holdninger, sort humor, bizarre indfald, pinagtigheder, fornærmelser og ikke mindst et godt skud selvironi.

Et tv-hold følger den autodidakte skuespiller, Anders Torgaard, som er taget fra Herning til København i jagten på det store gennembrud som skuespiller. Kæresten Liv har efterhånden svært ved at bibeholde entusiasmen omkring Anders’ karriere, og hun bekymrer sig mest om parrets økonomi. Men Anders tror på et liv som anerkendt skuespiller – særligt nu, hvor han skal til casting på en spillefilm.