Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
Ville Hitler have fået succes i dag? Det spørgsmål stiller gymnasielæreren Rainer Wenger sig selv, og gennemfører et kontroversielt eksperiment i sin skoleklasse. Den hårde disciplin, han indfører, påvirker eleverne på en måde som ingen havde regnet med, og forsøgter udvikler sig til en ukontrollerbar bølge af vold, der når langt uden for klasseværelsets vægge. Dennis Gansels prisbelønnede film skildrer knivskarpt de dramatiske døgn frem til den uundgåelige opløsning - et eksperiment i ondskab, der ender med en katastrofe.
I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.
Brendan går i gymnasiet og passer sig selv, indtil hans ex-kæreste ringer en sen af aften og er helt ude af den. Næste dag bliver hun fundet myrdet, og Brandan sætter sig for at finde morderen, som han er overbevist om skal findes blandt skoles elever
Frida har selv valgt rollen som klassens outsider. Alle på skolen er i hvert fald helt enige i, at hun er noget for sig selv. Marius går i Frida's klasse og gør selv alt hvad han kan for at klare sig godt. Da de to havner i samme studiegruppe, øjner Marius en mulighed for at vise sig over for de andre. Men Frida lader sig tøjle af den perfekte fyr, og et turbulent forhold udvikler sig mellem de to. Marius drages af Fridas vildskab, men hendes urolige sind bringer ikke kun spænding ind i hans liv - for rygtet siger, at hun tidligere har forsøgt at tage sit eget liv.
Den utilpassede teenagepige Bella Swan flytter til udørkenen, Forks. Her møder hun den mystiske og dragende Edward Cullen, der har en drabeligt mørk hemmelighed. Bella er sikker på tre ting: Edward er vampyr. Der er en del af ham, der hungrer efter hendes blod. Og hun er fuldstændig og håbløst forelsket i ham.