Bogart og Holden spiller de megarige Larrabee-brødre fra Long Island. Bogart er lutter arbejde, og Holden er lutter playboy. Sabrina, datter af familiens chauffør, vender hjem fra Paris, hvor hun har udviklet sig til en glamourøs kvinde, og scenen er sat for et familiært fyrværkeri, da brødrene tryllebindes af Hepburns indtagende ynder

Søstrene Sally (Sandra Bullock) og Gillian Owens (Nicole Kidman) vokser op hos to excentriske tanter (Stockard Channing og Dianne Wiest) efter deres forældres død. Et hjem der er alt andet end normalt. Familien er et dynasti af hekse, der siden 1600-tallet har praktiseret hvid magi. Men de enestående kræfter har deres pris - eller rettere sagt forbandelse. For de mænd, som Owens kvinderne forelsker sig i, er dømt til en brat og alt for tidlig død. Sally fornægter sine evner - hvorimod Gillian kaster sig ud i heksetilværelsen. Men da Gillian i desperation over en voldelig kæreste tilkalder Sally - og de sammen forgiver ham - så dukker den mistænksomme politimand Gary Hallet (Aidan Quinn) op. Nu må de særlige evner tages i brug, for at tingene kan falde på plads!

Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.

Charlie Logan er en succesrig, men problemramt tandlæge i og med, at de kvinder, han bliver kæreste med, altid forelsker sig i den næste mand, de møder. Eftersom han aldrig rigtig har været forelsket i de kvinder, han har været kæreste med, er han stort set uberørt, når de fordufter. Men da rygtet begynder at spredes, at det bringer held i kærlighed at være sammen med Charlie, vokser hans popularitet i den grad, at selv han, en ellers yderst erfaren damernes mand, har svært ved at holde til det. Og det gode held kunne ikke komme på et mere upassende tidspunkt, da Charlie just har mødt sin drømmepige, pingvinpasseren Cam fra den zoologiske have.

Kan man få et ægteskab til at fungere med en pige, man aldrig har mødt? Anderson vil fri til sin kæreste, og det skal være en overraskelse. Han har skrevet et digt, de er på fin restaurant, og Anderson er klædt ud som Amor selv – med tights og englevinger! Ja, hun bliver overrasket. Faktisk så meget, at hun dør af chok! Et år efter er Anderson dårligt kommet sig over tabet, og i et sindssygt væddemål med en kammerat frier han til den første pige, han ser – som meget overraskende siger ja. Teorien om ”kærlighed ved første blik” skal på sin ultimative prøve! Jason Biggs fra ”American Pie” er tilbage i endnu en crazy, romantisk komedie, hvor slutningen måske ikke altid er lykkelig – men helt sikkert sjov! Hans uforudsete bride-to-be spilles af stortalentet Isla Fisher fra ”Wedding Crashers”.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.