Den sadistiske mafioso Albert Spica køber en fransk restaurant, hvor han og gutterne spiser hver aften. Hans kone Georgina er godt træt af sin mand, så hun forlyster sig med Michael ude i køkkenet, mens manden mæsker sig. At de leger med ilden, er der ingen tvivl om ...

Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!

Mestertyven Doc McCoy ved, at hans kone har været i seng med den lokale politichef for at få ham løsladt fra fængslet. Men han kan ikke vide, at en lang række af bedrag vil gøre livet surt for ham, når først han er ude - og i gang med at begå røveriet over alle.

Et barn født udenfor ægteskabet, som forsvandt for fyrre år siden. En grav uden lig. En gigantisk diamant. Og en arv på flere millioner. Dette er blot nogle af ingredienserne, når to småsvindlere får til opgave at finde en ældre millionøses forsvundne arving. Men efterhånden som de to kommer tættere på deres mål, må de sande, at ikke alle ønsker at blive fundet... Og at nogen er villig til at slå ihjel, for at lade fortiden ligge urørt hen... Men hvorfor?

Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.

Barry Pepper spiller hovedrollen som Matty - søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaen, men hans far og onkel (John Malkovich) tøver. Alligevel lykkes det Matty at overtale dem til at lade ham udføre et job og bevise, at han er god nok. Sammen med sit slæng af venner - den hårdtslående Taylor Reese (Vin Diesel), storcharmøren Chris Scarpa (Andrew Davoli) og fjumrehovedet Johnny Marples (Seth Green) planlægger han en forholdsvis simpel pengetransport, men det hele går naturligvis i vasken, og pengene forsvinder i en lille by i Montana. Byens udspekulerede sherif beslutter, at han har fortjent en bonus for sine mange år i offentlig tjeneste og vil beholde pengene. Men slænget får endnu større problemer, da Mattys skånselsløse onkel kommer til byen for at rydde op...

Om dagen er Molly Stewart (Donna Wilkes), en pæn 15 årig pige , som får rigtig gode karakter på den eksklusive privatskole hun går på. Men om natten er hun ANGEL, en erfaren luder som trækker på Hollywood Boulevard.

Med en stærk blanding af spænding, romantik og skæv komedie er dette et ukonventionelt menneskeligt drama om den uimodståelige magt og det totale vanvid kærlighed forårsager. Harry konkluderer, at han er nødt til at dræbe sin kone Pat, fordi han elsker hende for meget til at lade hende lide, når han forlader hende til fordel for hans meget yngre kæreste Kay. Harry er hovedkulds forelsket i Kay, men det er hans bedste ven Richard også.

Matt Dillon, Jean Reno og Laurence Fishburne spiller hovedrollerne i denne hæsblæsende actionthriller. En gruppe sikkerhedsvagter fra et firma, der specialiserer sig i armerede pengetransporter, sætter livet på spil i et forsøg på at gennemføre det ultimative kup- mod deres egen virksomhed. De udtænker en tilsyneladende idiotsikker plan for at røve enformue, uden at nogen kommer til skade. Men da et vidne uventet blander sig, går planen hurtigt i vasken, og så kan alt ske.