Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.
Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.
En gruppe superseje commandosoldater er på hemmelig mission dybt inde i den centralamerikanske jungle. De opdager efterhånden, at de ikke er de eneste på menneskejagt i skoven. En alien er kommet til jorden og har indledt jagtsæsonnen på mennesket. Og den er ikke sådan lige at bide skeer med.
To unge amerikanere, David Kessler og Jack Goodman, har planlagt tre måneders ferie i Europa, men en sen aften på en kold engelskhede hører de et umenneskeligt hyl. Tre uger senere vågner David på et hospital. Hans ven er dræbt og flået i stykker. Den smukke unge sygeplejerske, Alex, tager sig af David, mens han forsøger at finde ud af, hvad der er sket. Men er han parat til sandheden, da hans afdøde ven dukker op for at advare ham?
To astronauter vågner op i en særlig sovekabine om bord på et tilsyneladende forladt rumskib. Der er mørkt, de er forvirrede, og den eneste lyd, der høres, er en lav rumlen fra rumskibets indre. De husker intet – hverken hvem de er, hvor de er, eller hvorfor. Den eneste vej ud af sovekabinen er en smal, mørk luftskakt. Korporal Bower (Ben Foster), der er den yngste af de to astronauter, kravler af sted, mens den anden, løjtnant Payton (Dennis Quaid), bliver tilbage for at styre radiosenderen. Mens Bower begiver sig dybere og dybere ind i rumskibet, går den grufulde sandhed snart op for ham. Langsomt afsløres rumskibets chokerende og dødbringende hemmeligheder, og astronauterne indser, at hele menneskehedens overlevelse afhænger af deres handlinger.
Den galgenhumoristiske kaosteoretiker Dr. Malcolm ser sig manipuleret tilbage til dér, hvor de genopståede dinosaurusser kommer fra - Jurassic Park - for endnu engang at bekæmpe de hjernedøde bæster.
Der omhandler en fantastisk kamp for selve menneskehedens overlevelse, set gennem en ganske almindelig families optik. Ray Ferrier må flygte for at redde sig selv og sin familie fra en skræmmende hær af tre-benede rumvæsener, der udsletter alt på deres vej…
Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.
Stenalderforskeren Dr. Alan Grant lader sig overtale af en rig eventyrer til at være guide på en flyvetur over øen Isla Sorna. Øen er en berygtet yngleplads for kæmpe urskabninger, og efter en ulykke opdager Grant, at der er særlige grunde til at han er blevet inviteret med. Rejseholdet møder en række frygtindgydende eksemplarer af de nye forhistoriske skabninger, der er intelligente og ualmindeligt aggressive.
I en nær fremtid leder mangemilliardæren Charles Weyland en ekspedition til Sydpolen. Dybt nede i isen mener Weyland at have lokaliseret ruinerne af en pyramide meget ældre end både aztekerne og egypternes.Da ekspeditionen endelig når ind i pyramiden, finder de rester af mennesker med store huller i brystkassen og også facehugger-rester, der mere end antyder, at pyramiden er beboet.Ondt bliver til mareridt, da fem unge Predators ankommer til pyramiden for at udføre deres rituelle manddomshandling, hvor de kæmper til døden mod de ætsende og hurtige aliens.Snart er det tydeligt, at kun én race slipper ud af pyramiden i live.
Intet godt kan komme ud af at bimse rundt ude i naturen, så meget er sikkert. Det bliver understreget af denne 80'er gyser, en såkaldt drive-in klassiker. En gruppe teenagere skal på en lille campingtur til en nærliggende skovsø. De ignorerer naturligvis advarsler fra de lokale og fortsætter ufortrødent mod deres mål. Men det skulle de aldrig have gjort. Et rumvæsen er løs i skovene. Det kaster nogle mystiske skiver efter sine ofre, der tømmer dem for blod! En lokal krigsveteran og en determineret jæger må træde til og hjælpe, men vil de kunne stoppe det blodtørstige bæst?
Den døende mogul, Murdoch, hyrer en doktor til at finde en frisk forsyning blodorkideer og eksperimentere med den livs tilbage bringende nektar på en baby slange. I løbet af natten vokser slange-ungen sig til et kæmpemonster med appetit nok til at spise den gode doktor i en mundfuld, før den bugter sig væk og går amok. Den smukke herpetolog, Amanda, er opsat på at tilintetgøre det onde bæst, som hun hjalp med at skabe, og leder et team af unge videnskabsfolk mod en ubarmhjertig hær af Murdoch's bevæbnede banditter, der prøver at få fat i den eftertragede orkidé før slangen hugger begge hold ned. Den blodtørstige unge synes uovervindelig, som den glider mellem eksplosioner og pistolskud, blot for at genopstå og æde alt hvad den finder sin vej.