I 1916 tvinges den franske oberst Dax til at sende sit regiment i kamp for at erobre det tysk besatte Ant Hill. Et angreb, der er umuligt og medfører store tab og afslører korruption og magtmisbrug hos de øverstbefalende.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

Isle of Jersley, slutningen af anden verdenskrig. Grace bor sammen med sine to børn i en victoriansk villa på en fjern ø. Tre nye tjenestefolk ankommer og mærkelige ting og sager begynder at ske. Graces datter fortæller, at hun har set og talt med en uforklarlig skabning, der bevæger sig rundt i alle husets værelser. Først tror Grace ikke på historien, men efterhånden tvinges hun til at konfrontere uhyggen i det knirkende hus.

2. Verdenskrig. Den hårdkogte major Reisman står i England for optræningen af tolv skrappe drenge. Det er mordere, voldtægtsmænd og gemene røvere. Og majoren går til opgaven uden fløjlshandsker. De må gennem et træningskursus, der er hårdere end noget andet, man hidtil har set, inden de bliver kastet ud i faldskærm over fransk jord på en mission, der meget vel kan betyde døden for dem alle.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Operation Market Garden er Montgomerys dristige plan om at kaste faldskærmstropper ned bag fjendens linjer. Tyskernes forsyningslinjer skal afskæres ved at holde seks broer i Holland, deriblandt broen ved Arnhem. Mens tyskerne forbereder sig på et angreb ved fronten, skal Bittrich's pansertropper hvile ud, og hvad er mere nærliggende end at placere dem i det fredelige Arnhem.

'Three Kings' er historien om tre eventyrlystne, amerikanske soldater i Irak i tiden omkring Golfkrigens afslutning. Et kort, der tilsyneladende fortæller om en stor mængde gemt guld, får dem til at beslutte sig for ikke at vende hjem med det samme; i stedet begiver de sig ud på en rejse, der fører til højst uventede opdagelser og oplevelser. En rejse, der ændrer deres liv og syn på samme...

Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...

I 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' vender Johnny Depp tilbage til sin helterolle som Kaptajn Jack Sparrow.Jack er ikke sikker på om det er kærlighed, da han møder den gådefulde Angelica (Penélope Cruz), eller om hun er en ubarmhjertig fup-kunstner, der udnytter ham til at finde den sagnopspundne Ungdommens Kilde.Da Angelica tvinger Jack ombord på det legendariske skib Queen Anne's Revenge, kommanderet af piraten Sortskæg (Ian McShane), befinder Jack sig på et uventet eventyr, hvor han ikke længere ved, hvem han skal frygte, Blackbeard eller Angelica.Geoffrey Rush er også tilbage i 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' som den hævngerrige Kaptajn Hector Barbossa.

I 1920'erne lever Alain livet som playboy, indtil han lægger sig ud med mafiaen, der beslutter sig for at skille sig af med den franske levemand. I et forsøg på at gemme sig lader Alain sig hverve til fremmedlegionen og bliver udstationeret i Afrika. Her får han god brug for sine veludviklede evner inden for kampsport. Men fortiden ånder ham hele tiden tungt i nakken.

Painter, en toptrænet amerikansk soldat, er sendt på en hemmelig mission i Tjetjenien. Han skal trænge ind i en atomkraftværk, der er blevet overtaget af terrorister, som truer med at forvandle reaktorerne til atombomber. Hans opgave er at "mærke" målet, så et missilangreb kan udslette anlægget, men snart går det op for ham, at han er blevet en brik i et større spil.