Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?

9-årige Ralphie Parker nyder en tryg opvækst i 1940'ernes USA. Livet er stadig enkelt for ham, og indtil videre er hans eneste mening med livet at få det, alle drenge ønsker sig - en Red Ryder 200-shot carbine action air rifle BB gun. Op til jul bliver han ved med at plage livet af sin mor, men hun har kun den kolde skulder tilovers for ham. BB-guns har det jo også med at skyde et øje ud hist og her. Men så gør moderen også det, man for alt i verden ikke skal gøre - at erklære krig mod en 9-årig, og Ralphie indleder en stor kamp for at få fingrene i julegaven over dem alle.

Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.

Jules Claus har taget julen til sig igen og gør sig klar til årets travleste tid sammen med bedstefar Noël. Alt ser ud til at gå efter planen, indtil Jules modtager et meget specielt brev med et spændende spørgsmål...

For at redde faderens legetøjsfabrik må en opfinder stoppe sin onde onkel, en krigsgal general, der bygger våben forklædt som legetøj.