Unge Eddie arbejder som afrydder på en natklub.Her møder han pornoinstruktøren Jack som straks får øje på en fra naturens side veludrustet Eddie, som snart bliver forvandlet til supertyren Dirk Diggler. I Jacks "stald" møder Eddie den moderlige Amber, den unge Rollergirl samt resten af filmholdet. Vi føres nu ind i filmens på en gang smagsløse og lurvede univers og følger Dirks storhed og fald, for man kan ikke holde sig på toppen for evigt ...

Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...

Den hårdtarbejdende servitrice Slim (Jennifer Lopez) troede, hun ville få et liv i ægteskabelig lykke, da hun giftede sig med sin drømmefyr Mitch (Billy Campbell fra Once and Again). Efter de har fået deres første barn, begynder hendes perfekte liv at krakelere, da hun opdager Mitchs mørke side - en sygeligt jaloux og tyrannisk person, der forvandler tillid, lykke og kærlighed til frygt. Slim, der er rædselsslagen og frygter for sit barns liv, vælger at flygte med datteren. Men Mitch er nådeløs og hyrer kyniske håndlangere i sin jagt på det bytte, der engang var hans familie. Til sidst bliver Slim tvunget til at konfrontere jægeren, og hun og Mitch kaster sig ud i en intens psykisk og fysisk kamp, hvor Slim én gang for alle vil vise ham, at hun har fået NOK!

Advokaten John har det godt med en dejlig kone og en sød datter, men alligevel er det som om, der mangler noget i hans liv. En aften ser han fra toget en smuk kvinde i et vindue. Et par aftener senere stiger han af, og snart er han optaget af at lære ballroom-dans, for kvinden er danselærer. Gradvis opdager John en helt ny verden, der kommer til at ændre hans liv.

Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?