Bob Hightower er lederen af en gruppe forbrydere, der røver en bank i Arizona og flygter gennem ørkenen med sheriffen i hælene. Under en slem sandstorm, hvor de mister deres heste, opdager de en kvinde i fødsel. Hun dør under fødslen, men får dem til at love, at de vil tage sig af barnet og bringe det i sikkerhed. De drager derfor, i bagende solskin, mod New Jerusalem.
Nostalgisk western af John Huston, som frit bygger på den legendariske selvbestaltede dommer "Judge" Roy Beans liv og levned. Poul Newman spiller den iltre Bean, som slår sig ned i en lille flække i et lovløst område langt ude mod vest og hurtigt tiltrækker en række farverige personligheder. I birollerne ses bl.a. Stacy Keach som gunfigtheren Bad Bob, Ava Gardner som Lillie Langtry og en ung Victoria Principal som Beans elskerinde.
Brødrene fra familierne Younger og James vender hjem fra borgerkrigen til deres hjemby i midtvesten. Da de erfarer, at den korrupte jernbanebaron Thaddius har svindlet sig til indbyggernes jordlodder, beslutter de sig for at give deres mening til kende med krudt og kugler. Det gør dem til genstand for en kæmpe menneskejagt. I løbet af disse begivenheder opnår de stor berømmelse, og siden legende status, ikke mindste lederen Jesse James.
Jack Nicholson spiller Henry Moon, en tredjerangs fredløs, i denne romantiske komedie, hvis handling er henlagt til 1860'erne. Moon reddes fra hængning, da en yndig ung kvinde griber ind og accepterer at gifte sig med ham og tage sig af ham. Mary Steenburgen spiller Julia Tate, den stædige, men fattigfine jomfru fra sydstaterne, der gifter sig med Moon udelukkende for at han kan hjælpe hende med arbejdet i den guldmine, hun insisterer på er hendes.
Jessie Lee er en desertør på flugt fra en menneskelig klapperslange. Han får brug for alt det bly, hans revolver kan spytte ud. Men i hans bælte sidder fem urørte kugler af guld - hver og en tiltænkt deres helt eget offer.
Mød de berygtede lovløse Butch Cassidy og Sundance Kid på deres tidlige eventyr! Livets realiteter og lovens lange arm har endnu ikke indhentet Butch og Sundance, som tager hul på deres forbryderbane og drager ud på en rejse med skyderier, plyndringer og togrøverier, mens de elegant udmanøvrerer politiet og efterlader død og ødelæggelse i deres kølvand.
I 1885 skal jernbanen New York-San Francisco gå igennem den berygtede røverrede Daisy Town. Præsidenten beder Lucky Luke om at holde orden i den lovløse by, men da Luke narres til at tro, han har dræbt den lumske Pat Poker, lægger den retskafne cowboy sin revolver på hylden. I stedet nyder han landlivet med en dejlig dansepige, og kun Calamity Jane og Jesse James kan lokke ham tilbage til Daisy Town.