I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.

Jude tager til USA i 1960'erne, hvor hippiekulturen er på sit højeste med alt hvad den indebærer af anti-krigsdemonstrationer, rockmusik og fri kærlighed. Her møder han Lucy, og de to forelsker sig til op over begge øre. Men verden er i opbrud, og det er svært for de to elskende at holde sammen.

Oscar-vinderen Judy Garland er uudslettelig i 1954-genindspilningen af trediver-klassikeren A Star Is Born, som en ung natklubsanger, der bliver stjerne, men mister den mand, hun elsker – og som nægter at stå i vejen for hendes vej til berømmelse. Den talentfulde natklubsanger Esther Blodgetts karriere sættes i gang af filmstjernen Norman Maine, der også vinder den unge sangerindes hjerte. Esther spiller den kvindelige hovedrolle Vicki Lester og bliver til Mrs. Norman Maine, men da Maines karriere falder fra hinanden, synker han ned i flaskens dybe afgrund. Esther vælger at ofre sin stjernestatus for at tage sig af sin mand, men han vil ikke tillade Ester at opgive sine drømme for hans skyld.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.