Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.

I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

Enspænderen Zack Mayo (Richard Gere) kommer ind på den officerskolen for at blive pilot i den amerikanske flåde og i løbet af 13 kvalfulde uger lærer han betydningen af disciplin, kærlighed og venskab. Louis Gossett Jr. vandt en Oscar for sin fremragende fremstilling af den skrappe eksercitsinstruktør som lærer Zack om at ingen kna klare sig på egen hånd. Og mens Gossett advarer den unge officer mod de lokale piger som vil gøre alt at blive gift med en pilot, lærer Zack med tiden at elske en af dem (Debra Winger). Men hans medofficer (David Keith) kæmper med en helt anden skæbne.

Det skulle bare være en ganske almindelig begravelse, hvor man på ganske almindelig vis kunne få sagt farvel til den afdøde. Men familien er ganske ualmindelig, så begravelsen bliver derefter - fyldt med romancer, jalousi, hemmeligheder, skjulte længsler, svigerfamilier, hallucinogener og afpresning.

Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.