En børnemorder hensætter en storby i skræk og rædsel. Politiet søger efter morderen med alle midler men forgæves. Heller ikke hyppige razziaer leder frem til ham. Til gengæld generer det de kriminelle bander så meget, at de beslutter sig for selv at finde frem til morderen. En blind tigger genkender morderens fløjten, et M bliver skrevet med kridt på hans jakke, og så går jagten ind...........Filmen var en af de første tonefilm og er en de mest betydningsfulde i tysk filmhistorie.
Vagabonden Chaplin er på jagt efter rigdom i Yukon i denne udødelige klassiker. Oplev hvordan vagabonden forvandler elendigheden til en lykkelig stund, da han nyder sit Thanksgiving-måltid bestående af en kogt sko, forvilder sig ind i et hus, der hænger på kanten af en skrænt, indstuderer en snurrig dans og kaster sig ud i alle tænkelige farer med mod og mandshjerte. The Gold Rush er et filmisk vidunder.
Med en ussel pension lever Umberto på et lille værelse sammen med sin hund. Som tidligere statsansat har han stadig sin værdighed, men da han ikke kan betale huslejen står han på gaden
Bag titlen Hotel Atlantic gemmer sig et af de store mesterværker fra stumfilmstiden, nemlig F.W.Murnaus Der letzte Mann. I en ægte filmisk stil, næsten uden brug af indskudte tekster, fortælles historien om hotelportieren (Emil Jannings), som på grund af alder degraderes til toiletpasser. Filmen beskriver nådesløst den gamle mands sociale nedtur, herunder prestigetabet ved den manglende uniform. Men til sidst sker der noget helt uventet.
Den unge engelske digter Christian ankommer i 1899 til Paris og forelsker sig stormende i en af natklubben Moulin Rouge's kurtisaner, den smukke Satine. Hun efterstræbes også af natklubejeren Hertugen. Mod alle odds forsøger Satine og Christian at blive sammen, men en kraft, som ikke engang kærlighed kan overvinde, truer Satine.
Grev Dracula flytter fra Transsylvanien til Wismar og spreder skræk og rædsel rundt i landet. Kun en kvinde af et rent hjerte kan stoppe Grev Dracula.
Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter
Hank er en forbitret fængselsbetjent der – ligesom både sin far og søn - arbejder som fængselsbetjent på dødsgangen i et støvet sydstatsfængsel. Hanks gamle far er fanatisk og snærvertsynet i sin syn på de – oftest sorte – dødsfanger og Hanks søn kan ikke komme hurtigt nok væk fra dette stinkende helvedeshul. Leticia er en ung, sort enke, hvis mand netop er blevet henrettet i fængslet. Undrende drives Hank og Leticia af begær efter hinanden og inden længe har de to modsætninger indledt en intens og håbløs erotisk forbindelse.
Issac, en ung tilbagetrukket begravelsesmand, der arvede sin stedfars lighusvirksomhed, møder en venlig servitrice, Cassi. De to skaber en øjeblikkelig forbindelse, og efter en nat med terror forfølger de et hævnmord sammen.