Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Borgerne, en fjendtligsindet, cypertekniske race, angriber jorden for at assimilere den menneskelige race. Kaptajn Picard (Patrick Stewart) leder rumskibet USS Enterprise i kampen mod Borgerne, der i første omgang overvindes. De onde fremmede flygter imidlertid, med Picard og resten af besætningen fra Enterprise i hælene, tilbage i tiden for at forhindre menneskehedens første kontakt med fremmede væsener.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Juliet og Pauline har et ganske særligt venskab. Når de er alene lever de i en fantasiverden, som ingen andre kender til. Da deres forældre forsøger at skille dem ad for at undgå, at de påvirker hinanden uheldigt, bliver pigerne besat af tanken om for enhver pris at blive sammen - med uhyggelige konsekvenser til følge.

For Suzanne drejer alt sig om at komme på tv. Da hendes mand kommer i vejen for hendes karriere, beslutter hun sig for at få ham ryddet af vejen.

Hjemmesygeplejersken Maud ankommer for at bo hos Amanda, en berømt danser, der nu er svagelig på grund af sygdom og fanget i sit enorme, afsondrede hus. I begyndelsen er Amanda fascineret af denne religiøse, unge kvinde, der tager tankerne væk fra hendes svigtende helbred. Maud er også fortryllet af sin nye patient. Men skindet bedrager, når det kommer til Maud. Hun er forpint af en voldelig hemmelighed fra fortiden og af ekstatiske beskeder, som hun tror kommer direkte fra Gud. Hun bliver overbevist om, at hun er blevet sendt til Amanda, ikke kun som sygeplejerske men for at udføre Guds vilje. Efterhånden som hun mister jordforbindelsen, forvandler Mauds pleje sig til en dødelig mission for at redde Amandas sjæl, for enhver pris.

Dean Corsa lever af at opspore sjældne, gamle bøger for rige samlere. Med da en klient viser ham et særdeles velbevaret eksemplar af "The Nine Gates And The Kingdom Of Shadow", tror han simpelthen ikke sine egne øjne. Bogen er en legende i okkulte kredse, skrevet i 1600-tallet, efter sigende i samarbejde med Satan selv. Derfor blev samtlige eksemplarer brændt på bålet - sammen med forfatteren. Skjult i de gamle skrifter findes anvisninger på, hvordan man påkalder De Onde Magter. En satanisk manual. For en mand som Corsa udgør de ældgamle gåder en uimodståelig fristelse. Men rækker man Fanden en lillefinger...

Stik manden, der installerer dit kabel-tv, en halvtredser, så giver han dig alle kanaler gratis. Det trick prøver Steven, der lige er blevet forladt af sin kæreste og derfor har brug for masser tv at trøste sig med. Det skulle han aldrig have gjort. For den her fyr vil ikke have penge, men venskab, og før Steven ved af det, har han fået sig en ven for livet… som vel at mærke er rablende vanvittig. Nu bliver hans hjem invaderet af de særeste personer, han bliver hevet med til de mest bizarre restauranter og har i det hele taget aldrig tid til at se de mange kanaler, han var ude efter fra starten af. Men da det går ud over hans forsøg på at vinde hans kæreste tilbage, siger han stop. Det skulle han heller ikke have gjort.

En gallerist sætter sin familie og karriere på spil, da hun indleder en affære med en talentfuld kunstner. Tiltrækningen bliver til afhængighed, og hun mister langsomt kontrollen over sit liv.

En psykologisk thriller om den nyligt separerede Claire. Da den karismatiske 19-årige Noah flytter ind i huset ved siden af, falder Claire i et svagt øjeblik for hans charme, og de tilbringer en intens og hed nat sammen. Da Claire forøger at gøre det forbi, går Noahs flirten over i en farlig, voldelig besættelse – og Claire kæmper for ikke at bryde sammen.