Kina år 208 under det daværende Han dynasti. Premiereministeren Cao Cao er også en magtsyg general, og han overtaler den svage kejser til at lade ham drage i felten for at knuse kongeriget Xu i den vestlige del af landet, ledet af Liu Bei, og dermed samle det store og stærkt splittede rige. Liu Bei finder dog tapre allierede, og skønt alliancen synes svag i forhold til Cao Caos gigantiske, kejserlige hær på 800.000 soldater og en flåde, der består af 2000 skibe, er de alligevel parate til det store og afgørende slag ved De røde klipper.

I en ikke så fjern fremtid har opfindelsen The Great Machine fået alle jordens maskiner til at gøre oprør mod menneskene, hvilket fører til, at hele jordens befolkning bliver udslettet. Men mens vores verden går til grunde, begynder en mission, der skal redde civilisationen. En videnskabsmand skaber 9 forskellige væsner og giver dem liv i de sidste dage af menneskeheden, så de kan leve videre efter apokalypsen. De 9 har hver deres unikke egenskaber og job at udføre, men #9 har nogle særlige evner og kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for at bevare en civilisation...

Ji Jie Hao, som er denne Hong Kong-films originaltitel, omhandler en episode fra 1948 i den Kinesiske Borgerkrig, hvor kaptajn Guzidi fra Folkets Befrielseshær anførte sit 9. kompagni under en mission. Hans ordre var at bekæmpe Nationalisthæren, indtil signalet for retræte lød. Én efter én faldt Guzidis mænd, mens han hårdnakket benægtede at have hørt noget signal. Bagefter, da alle hans mænd var døde, indså han, at han havde taget gruelig fejl.

I en fjern fortid regerer vampyrerne over varulvene. På sin borg holder vampyrkongen Viktor den unge varulv Lucian som slave. Hvad Viktor ikke ved, er, at Lucian og Viktor's datter Sonja er elskende. Og en dag stiller de to sig i spidsen for et blodigt oprør mod den grusomme konge.

Befrier, diktator, helt eller forræder? Der er delte meninger om den legendariske hærfører, som stred på de allieredes side i Første Verdenskrig og havnede i unåde efter revolutionen i 1917. Til sidst var det den forbudte kærlighed til hans bedste vens hustru, der besejlede hans skæbne.

Da officeren McNamara får frataget sin frihed i en tysk krigsfangelejr, er han besluttet på at fortsætte sin kamp – selv bag fjendens linier. En ung løjtnant tilbyder sin hjælp i et genialt plot mod dem, der har taget ham til fange, sætter McNamara alt på spil i en aktion for at befri sine mænd… og ændre udfaldet af krigen.

Hector Negron, en almindelig afro-amerikansk postarbejder slår i 1983 pludselig en kunde ihjel. Mordet knytter sig til begivenheder 39 år tidligere, da Negron under Anden Verdenskrig sammen med tre andre afro-amerikanske soldater havde forvildet ind bag fjendens linjer i det fascistiske Italien. Her oplevede de krigens tvetydighed, da både tyskere og antifascistiske oprørere er skyld i en massakre på deres gemmested, den lille by Skt. Anna.

En brutal forbrydelse er blevet begået. På flugt fra lovens lange arm søger Ron (Travis Fimmel) og Dale (Teresa Palmer) ly i et tilsyneladende forladt hus. Det viser sig dog, at huset beboes af den rige kunsthandler Andrew (Stephen Moyer). I desperation tager de Andrew som gidsel, og i begyndelsen virker han som et skrøbeligt offer. Snart viser det sig dog, at Andrew bærer rundt på dybe, mørke hemmeligheder. Nu starter et brutalt, manipulerende trekantsdrama - spørgsmålet er blot, hvem der er ofret i trioen? Restraint er en sexet, psykologisk thriller, og uanset hvad man tror er rigtigt, er det forkert.

Året er 1945 og en ung kinesisk soldat vender hjem efter krigen mod Japan. Han opdager, at hans hjemby er besat af den amerikanske flåde. De arrogante sømænd behandler lokalbefolkningen respektløst og raserierne optrappes under voldsomme sammenstød. Tiden er inde til, at Jet Li viser sine utrolige kundskaber inden for kampsport og at han tager kampen op mod den uhæderlige flåde.

Chuck Norris er i vanlig form i denne action-film fra en tid, hvor man endnu kunne spinde underholdning på koldkrigstemaet mellem øst og vest. En gruppe lejesoldater anført af en sovjetisk agent ved navn Rostov angriber og fanger USA på det forkerte ben, og naturligvis kan kun én mand standse de invaderende tropper: pensioneret agent og mester i kampsport Matt Hunter. Snart går Hunter til kvalificeret guerilla-modstand mod den aggressive fjende.

I Colombias jungle er der ingen steder at skjule sig... hvilket tvinger et hemmeligt team af U.S. Navy SEALs til at opfinde deres egne radikale regler og løsninger i denne intense og eksplosive action extravaganza, der tager Behind Enemy Lines universet til helt nye grænser! Colombia henligger som et kaotisk og hensynsløst borgerkrigsområde med regeringsstyrkerne på den ene side imod både guerillaer og narkokarteller på den anden. Mens de er ude på en hemmelig opgave, hvor de skal observere et hemmeligt møde mellem regering og guerillaerne, anklages SEAL styrken pludselig for mordet på forhandlingslederne fra begge sider. Nu må de - uden støtte fra deres eget bagland - ikke alene overleve som jaget vildt i junglen, men må også bevise deres uskyld i mordene og forhindre urolighederne i at brede sig over på den anden side af grænsen...