Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.
Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.
Sam Lowry er teknokrat i et futuristisk samfund præget at bureaukrati og stilstand. Mens han sidder i de endeløse rutiner drømmer han om at gro vinger og flyve sammen med den perfekte kvinde. I et spagfærdigt oprør mod systemet bestemmer Lowry sig for at omgøre arrestationen af en undergrunds-VVS-mand ved navn Harry Tuttle. Under arbejdet møder han rent faktisk sine drømmes kvinde, men nu har regeringen ham mistænkt for at stå bag en række bombninger i byen. Lowrys liv, der før var så sikkert, er pludselig i overhængende fare – men det er bestemt ikke kedeligt.
Da den kedelige bankmand Arvid kommer til at slå en bankrøver ned med sin squash-ketsjer, bliver han dagens helt. Men han får også dårlig samvittighed. Derfor opsøger Arvid sin halvpsykopatiske bror for at få hjælp til at røve en pengetransport og forære byttet til bankrøveren og dennes kæreste.
Narko-kuréren Manny er på spanden. Han har mistet 100.000 DM, som hans brutale boss afhenter om 20 minutter. Nu står Manny svedende i en telefonboks og ringer til sin kæreste Lola for at få hjælp. Efter en panisk samtale styrter den rødhårede punkpige Lola ud af døren. Hun har 20 min. til at komme op med pengene. Hun løber og løber og løber. Ellers er det sket med Manny.
Samantha er lærerinde og ramt af hukommelsestab. Hun har en fortid som lejemorder for CIA, men står nu selv øverst på organisationens dødsliste. I et desperat forsøg på at finde sin identitet, før hun indhentes af fortiden, får hun hjælp af Mitch – en snusket ekspolitimand. De to jagtes som vildt i en stadig vanvittigere jagt, indtil alt eksploderer i et brændende inferno...
Den succesrige krimiforfatter Sarah Morton føler sig udbrændt, og hendes redaktør tilbyder hende at låne hans villa i Sydfrankrig. Sarah finder sig hurtigt til rette i huset, men en dag dukker der en uventet gæst op - nemlig redaktørens unge datter. Sarah er fortørnet over at blive forstyrret, men også fascineret af den selvsikre unge kvinde, der solbader uden en trevl på kroppen og dyrker højlydt sex med forskellige mænd. Men en dag tager tingene en dramatisk drejning.
Filmen starter, hvor sidste film sluttede. Efter et år på Bali er Allan Karlsson fyldt 101 år. Pengene er ved at være brugt. Julius finder ud af, at Allan Karlsson har gemt opskriften på en rød sodavand kaldet Folkesodavand, hvorefter de vælger at løbe fra regningen. Sammen med vennerne Julius og Benny vælger de at sætte kors mod Sverige med et svensk sodavands-firma og FBI i ryggen.
Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.
Ben og Flo kan ikke få børn, så de går til den lumske adoptionsagent Igor, der præsenterer dem for den søde, syvårige Junior. Det viser sig dog snart, at Junior er en i sjælden grad destruktiv og ondsindet dreng, og han har en noget speciel penneven, nemlig seriemorderen Martin. Mens Ben går med planer om at komme af med Junior, slipper Martin ud af fængslet og beslutter sig for at kidnappe Junior og Flo.
Efter et mindre jordskælv i Los Angeles dør syv undergrundsarbejdere af meget kraftige forbrændinger. Mike Roark er chef for byens katastrofeberedskab og tvivler på den officielle forklaring. Han får fat på et par geologer, hvis utrolige forklaring lyder, at der gemmer sig en vulkan under byen! Hvor svært Mike end har ved at tro geologerne, skal han snart få syn for sagen og samtidig blive sat på sin største opgave nogensinde.