Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.

Takezo beslutter sig til at droppe tilværelsen som omrejsende og slutter sig til Shogun, Japans mest magtfulde klanleder. På samme tid udfordres han til duel af Sasaki Kojiro, en talentfuld kriger. Takezo accepterer udfordringen, men beder om et års forberedelsestid. Han vælger at leve uden Shoguns beskyttelse og slår sig ned i udkanten af en landsby, hvor han dyrker grøntsager. Otso og Akemi følger ham dertil. Begge kvinder er forelskede i ham. Efter at Takezo har hjulpet landsbyen i et opgør med banditter, søger han kærligheden hos Atso, og så rejser han endelig til Ganryu Island for at kæmpe sit livs endelige kamp.