Ruben vurderer risiko i forsikringsbranchen. Men at han hans kone ville forlade ham på deres bryllupsrejse, havde han ikke regnet ud. Og det på trods af at Ruben også bruger metoderne fra sit arbejde til at styre sit privatliv. Derfor er han en smule forbeholden, da søde Polly dukker op. Er hun risikoen værd?

I slutningen af 1800-tallet styres Mexico af penge, magt og korruption. Sara er datter af en rig bankmand, og Maria er vokset op blandt fattige landmænd. De har intet tilfælles, før Tyler Jackson fra New York Bank and Trust slår brutalt ned på begge deres familier, fordi det amerikanske togbanenet skal udvides til Mexico. Forenet i en fælles hævnaktion går de to piger i gang med at røve samtlige Bank and Trust-banker i hele regionen. Og snart kommer selv Tyler Jackson til at frygte de to smukke bankrøvere, kendt i hele landet som "Las Bandidas".

Jerry arbejder for mafiaen, derfor får han en dag to ultimatumer: Det ene er fra mafiaen, der beordre ham til Mexico for at hente en uvurderlig antik pistol. Det andet er fra hans kæreste, der vil have at han vælger mellem hende og mafiaen. For at forblive i live vælger Jerry at hente pistolen, der eftersigende skulle være forbandet.

De skøre, hurtigkørende, go’e gamle fætre Bo og Luke Duke er på vejen igen i deres orange Dodge Charger – bedre kendt som General Lee. Sammen med deres kusine Daisy Duke, den stolte ejer af de korteste shorts i hele syden, sætter de Hazzard County på den anden ende, når de ræser vejene rundt og leverer hjemmebrændt – den mest velsmagende i hele Dixie - for deres onkel Jesse. Til tider kommer fætrene desværre over på den forkerte side af loven, og den lokale sherif og hans folk er ikke sene til at jagte dem tværs over staten Georgia gang på gang. Men end ikke det kan sætte en stopper for deres hasarderede kørsel og værtshusslagsmålene samt deres mange forsøg på at score de smukkeste bondepiger i Sydstaterne. Men en dag finder Bo og Luke beviser på, at deres nabos grund er blevet ulovligt beslaglagt af den korrupte kommissær Boss Hogg, og deres eneste chance for at beskytte hjembyen Hazzard County er at træde speederen i bund…