Forfatteren Paul Sheldon (James Caan) husker intet om den rasende snestorm, der tvang hans bil ud i rabatten. Han husker heller intet om, at han er blevet plejet til han kom til hægterne igen. Det eneste han husker, er at han vågner hjemme hos Annie Wilkes (Kathy Bates) - en vanvittig fan, som er fast besluttet på at holde sin yndlingsforfatter indespærret... i resten af hans "fordømte" liv! Denne nervepirende psykologiske thriller, som blev belønnet med en Oscar, er en af de bedste gysere nogensinde. Filmatiseringen af Stephen King's roman af den Oscar-belønnede manuskriptforfatter William Goldman (All the President's Men) blev instrueret af Rob Reiner, og denne grusomme film med Kathy Bates og James Caan i hovedrollerne er en Hitchcock-lignende katten-efter-musen-leg mellem to sind - det ene er skarpt som en knivsæg, det andet tungt som en forhammer.
En Hong-Kong strisser får den helt store fangst da han får en stor narko-baron bag tremmer, men da han bliver uretfærdigt anklaget for drabet på en medbetjent, må han rense sit navn, på flugt fra både forbryderne og politiet, samtidig med at han prøver at holde fast på kæresten.
I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.
David Mann kører stille og roligt på en amerikansk landevej med de tilladte 80 kilometer i timer. Han overhaler en lastbil, der inden længe igen dukker op i bakspejlet ubehageligt tæt på. Lastbilen presser hele tiden David mere, der på sin side reagerer med en blanding af frygt og vrede, og der udvikler sig en duel på liv og død mellem de to bilister.
Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.
Burnett og Lowrey er to politibetjente der skal generobre for 100 millioner dollars stjålen heroin, ellers vil deres politistation blive nedlagt. I et kapløb med tiden forfølger de en forbryderkonge gennem Miami’s underverden i kugleregn og med slemme fyre i hælene. Et sexet vidne (Téa Leoni) kan identificere herointyvene. Hun ringer til politiet, men vil kun give sine oplysninger til Lowrey. Da han ikke er til stede, må Burnett udgive sig for at være ham....
En skade har sat en effektiv stopper for Chris Pratt fremtid som professionel ishockeyspiller. Nu ser det hele temmelig sort ud, mens han fordriver tiden med et superkedeligt job som pedel i en bank. Så Chris er ikke så svær at overtale, da en gruppe bankrøvere har brug for hans hjælp.
Parret Sam og Ian har besluttet sig for at fejre nytårsaften på en ny måde, så de tager afsted til Gungilee Falls, et isoleret naturområde, der er perfekt til camping. Da de når frem, opdager de, at de ikke er de eneste, der har tænkt den tanke. De finder et forladt telt i området, men familien, der burde være i teltet, er pist væk. Sam og Ian opdager også, at der er et par modbydelige lokale fulderikker med våben i området. Har de noget med den anden families forsvinding at gøre?
Miranda er psykiater i et fængsel, hvor hun arbejder sammen med sin mand Douglas. Efter et mareridt vågner hun op og anklages for at have dræbt sin mand. Hun kan imidleritd ikke huske noget om hændelsen og bliver indlagt på sit eget fængsel, hvor patientlivet bestemt ikke er en dans på roser. Miranda beslutter sig for at finde ud af om hun nu virkelig også slog sin mand ihjel.
Politikvinden Sharon Pogue stirrer ind i mundingen på en pistol. Ud af ingenting dukker der en mystisk mand op. Han redder Sharon's liv. Sker det ved en tilfældighed, eller er det skæbnen? Da Sharon finder svaret, opdager hun også, at det ikke er første gang, hun har mødt den gådefulde fremmede.
På en regnfuld nat midt ude i ørkenen i New Mexico samler den studerende Jim og hans kæreste, Grace, en blaffer op. Men det skulle de ikke have gjort, for det viser sig, at blafferen John Ryder ikke blot er bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat.
Treogtredive år efter at hendes heksemor forsøgte at dræbe hende i livmoderen, forbliver Helen en beskadigede psykologiske ting. En lidelse, der bliver værre, efter hun får en traumatisk hovedskade efter en ulykke. på opvågningen på hospitalet bliver det opdaget, Helen har en tumorvækst i hendes hjerne, der får hende til at opleve mørke visioner, hører stemmer og visningen af en fremmed ung kvinde. Snart tabt i et vandret mareridt, hvor intet er, hvad det ser ud til, og hendes onde handlinger knapt huskes, bliver det krystalklart, at hvad som helst indeni hendes revnede psyke, vil stoppe på ingenting for at komme ud.