Historiens hidtil mest vulgære film med 399 "slemme ord", 128 "fornærmende fagter" og 221 "voldige scener" i løbet af 80 min. Stan, Kyle, Cartman og Kenny er årsag til, at der udbryder krig mellem USA og Canada, da de henrykte praler af at have set en "forbudt-for-børn" film, hvor de canadiske hovedpersoner bander hårdt, prutter og tæsker løs på hinanden
I Los Angeles prøver Ronna og Claire desperat at finde en måde at betale huslejen. Simon og Marcus stjæler en bil under en festlig nat i Las Vegas. Adam og Zack bliver involveret i en kaotisk politi-aktion mod stoffer. Alle bliver i løbet af et døgn forbundet gennem en fejlslået narkohandel og alle er ude hvor de ikke kan bunde.
I Holly Spring i Mississippi sker der sjældent noget ud over det sædvanlige, men en sag rystes indbyggerne i den idylliske sydstatsby af nyheden om et dødsfald. Det er den excentriske, gamle dame Cookie, der er blevet mæt af dage og har taget livet af sig selv. Hendes niecer, Camille (Glenn Close) og Cora (Julianne Moore), kamuflerer selvmordet, så det ligner mord, og retter politiets mistanke mod Cookies gamle ven, den ejegode, men drikfældige Willis. Selv om politiet ikke tror, at Willis er skyldig, bliver det tvunget til at arrestere ham. Heldigvis er der én, der er parat til at slås for Willis - det er Emma (Lyv Tyler), som er den eneste slægtning, Cookie virkelig holdt af.
Peter LaFleur (Vince Vaughn) er en charmerende anti-stræber, som ejer det nedslidte helsestudie Average Joe’s. Da den egocentriske, opblæste White Goodman (Ben Stiller), som ejer det moderigtige, hypermoderne helsecenter Globo Gym, sætter sig for at overtage Peters ydmyge sted, bl.a. ved hjælp af den smukke advokat, Kate Veatch (Christine Taylor) danner Peter og hans faste lille klientel af sociale tabere et dodgeball-hold og stiller op i en turnering, hvor førstepræmien lige præcis er de $50.000, som Peter står og mangler for at redde Average Joe’s. Da White får nys om dette, stiller han naturligvis med sit eget superhold, overbevist om, at han kan feje tumperne ud af banen. Og dermed er spillet kørende – frem mod den store finale og dens mange overraskende drejninger...
Cradle Bay er en by, der dyrker det perfekte. Da Steve flytter til byen og skal starte på gymnasiet, har han store problemer med at passe ind. Der er noget gustent over skolens perfekte gruppe Blue Ribbons, så han vælger i stedet venner som outsiderne Gavin og Rachel. Snart går det op for dem, at den perfekte idyl ikke er tilfældig.
En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.