I 1960'ernes England forsøger den unge Nigel at vinde sin fars accept ved at duellere mod sin nye stedmor i kulinariske kundskaber. Færdigheder, der snart vil lede ham mod noget meget større. En bittersød livsberetning om en gudsbenådet kogekunst - som begynder i et køkken, hvor toast er det fineste, der severes. Filmen er en hjertelig, smagfuld og bittersød dramakomedie, som er baseret på mesterkokken Nigel Slaters selvbiografi.

Vi følger Uffe, en psykolog og selvbestaltet almægtig Gud, der bor på en stille villavej i Risskov. Uffe har tre sønner. Den ældste søn Mikkel er flyttet hjemmefra, og den mellemste søn Thomas forsøger at tage en HF, på trods af at han ikke tør bevæge sig væk fra hjemmet. Moren, Gerd Lillian, passer på drengen derhjemme, og er familiens faste holdepunkt. Familiens yngste søn Jens står midt i alt dette og er på tærsklen til at blive lidt mere voksen med et talent, der er ’gudsbenådet’ – han kan skrive.