Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

En tredje, verdensomspændende atomkrig har udslettet Paris. En underjordisk gruppe, som har overlevet, eksperimenterer med tidsrejser for at undslippe. 'År nul' er en fascinerende science fiction-kortfilm, der udelukkende består af stillbilleder, bortset fra på ét afgørende punkt.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.

Det skulle have været en hyggeweekend i en skovhytte. I stedet kommer Ash og Linda til at afspille et bånd, der vækker ondskaben i skoven. Inden længe er Linda blivet besat, og Ash må ty til både haglgevær og motorsav for at komme zombier og skeletter til livs.

Jason Bourne, tidligere lejemorder for CIA, vil bare gerne være i fred, men det ønske har hans tidligere arbejdsgivere ikke tænkt efterkomme! De vil tværtimod gøre alt for at få fat i Jason - og skaffe ham af vejen. Da en engelsk avis bringer historien om ham, bliver han endnu engang tvunget ud af sit skjul. Endnu engang er han jaget vildt. Men pludselig får han uventet hjælp fra CIA-agenten Nicky Parsons.

Oscar-belønnede Matt Damon er igen på flugt som den tidligere CIA-agent Jason Bourne. Bourne Lider af hukommelsestab og lever nu et helt normalt liv med sin voldelige fortid lagt bag sig. men planerne om at leve et fredfyldt liv går i vasken, da han med nød og næppe undslipper et attentatforsøg. Bourne jages nu selv af en ukendt fjende, men med sinde særlige evner og ukuelighed i behold bliver han ikke noget let bytte. Bourneduellen er en intelligent, hæsblæsende actionthriller med både karakter og kant - ikke mindst med de fantastiske biljagter.

Da den populære horror-forfatter Sutter Cane forsvinder, bliver forsikringsagenten John Trent sendt af sted for at se nærmere på omstændighederne. Hans undersøgelser bringer ham til den lille by Hobbs End, hvor Canes rædselsvisioner tilsyneladende udspiller sig i virkeligheden.

Bygger på historien bag det populære spil "Final Fantasy VII". Der er nu gået to år, siden Midgar blev omdannet til den ruin, der står som mindesmærke over de ofre, freden kostede. Men nu står verden over for en ny katastrofe. En mystisk sygdom spreder sig med lynets hast, og gamle fjender begynder igen at røre på sig. Derfor må Cloud, som lagde sit helteliv bag sig for at leve i ensomhed, endnu en gang træde ind i arenaen...

I en verden, hvor der er mangel på naturlige ressourcer, styres alt af avanceret teknologi og robotter. Firmaet Cybertronics Manufacturing producerer den første robot med følelser. Hans navn er David og som et forsøg kommer han i pleje hos Henry og Monica. David får hurtigt rollen som deres rigtige barn, men en række uventede begivenheder gør dette liv umuligt for David. Sammen med sin beskytter, tøjbjørnen Teddy, begiver han sig ud på en rejse for at finde ud af, hvor han hører til.

En militærrobot, Nr. 5, får svitset kredsløbene, da den rammes af et lynnedslag. Den begynder at tænke selv og får lyst til at nyde livet som pacifist i stedet for at sprænge kampvogne i luften. Så 'Johnny Five' stikker af og får husly hos den søde pige Stephanie, men militæret har andre planer for den løbske maskine. Heldigvis står ingeniøren Ben og hans kollega klar til at hjælpe den kære robot.

I Oktober 1994 drog de tre filmstuderende, Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams, afsted på en todagstur ind i Black Hills-skoven i staten Maryland. De ville lave en film om den lokale legende, Blair-heksen. Ifølge beretninger forsvandt mange børn sporløst i området tilbage i 1940! Et år senere blev de tre studerendes optagelser fundet. Ud fra disse optagelser er denne film skabt. Spørgsmålet et: Hvorfor vendte de tre aldrig tilbage?