Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Holden og Banky er bedste venner med en vis succes som tegneserieforfattere. Ind fra venstre kommer Alyssa. Hun laver også tegneserier, og ser - måske mere vigtigt - fantastisk godt ud. Holden bliver forelsket på stedet. Og Alyssa? Hun har desværre ingen planer i den retning - hun er mest til kvinder. Holden er knust - men ser dog lys for enden af tunnellen, da Alyssa foreslår, at de to skal være "venner".

Med underskøn erotisk fetichkunst skal homofobi og sygeliggørelse fordrives! Dette er historien om den finske kunstner ‘Tom of Finland’, som finder ventil for sine undertrykte drifter via sine lækre illustrationer af hunks, som bliver identifikationsskabende.