Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

En gruppe ejendomsmæglere i Chicago kæmper indædt i en intern salgskonkurrence for at vinde en Cadillac Eldorado. Andenpremien er et forskæresæt og tredjepremien en fyreseddel. Alle knep gælder i forsøget for at lukke de bedste handler, men de menneskelige omkostninger er store - både for sælgerne og deres ofre.

Frank er en professionel juveltyv, der vil trække sig tilbage og gifte sig med Jessie. For at få pensionsopsparingen på plads allierer Frank sig med forbryderbagmanden Leo. Inden længe står Frank imidlertid i gæld til Leo og har svært ved at slippe fri af sin gamle branche.

En ung forfatter, der bor i London, følger mennesker i håb om at bruge deres liv i sine romaner, men hobbyen bliver en besættelse, og han finder snart ud af, at han går længere, end han havde tænkt sig.

En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.

Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.

Tony Fait leder en bande tyve. Han har karisma, er street smart og har i det hele taget tjek på tingene, men han har ét blødt punkt: Sin lille datter. Efter at have medvirket i et komplekst og farligt røveri af verdens dyreste diamanter bliver Fait jagtet af en agent fra Taiwan, Su, der har været nærmest hele jorden rundt for at få fat på de eftertragtede sten. Men Su er ikke kun ude efter diamanterne: Han er også ude efter den hensynsløse forbryder Ling – der også er hans tidligere partner og desuden har kidnappet Faits datter for at bytte hende med diamanterne, Fait mister dog diamanterne til en af underverdenens konger. Den eneste, der kender Lings forbryderiske tankegang, er Su. Så Fait slår sig sammen med ham for at få sin datter tilbage, og en nervepirrende jagt sætter ind.

Piloten Frank Towns, der arbejder for olie-selskabet Geodel, er netop gået i luften med sit C-119 fragtfly fuld af borebisser, der har været i Gobi ørkenen for at lukke et tørlagt oliefelt. Med kurs mod Beijing får Towns imidlertid problemer og flyet styrter, dybt inde i den stegende hede ørken. Og da borebisserne ikke er Guds bedste børn, vil ingen savne dem, så de skal ikke regne med at Geodel finansierer en redningsaktion. Towns og kollegerne må i stedet forsøge det umulige: At bygge et fly af resterne af det gamle, inden heden, tørken og de ubarmhjertige sandstorme gør det af med dem.

John (Jason Lee) lever et enkelt og lykkeligt liv. Han har en dejlig kæreste og en ledende stilling i sin kommende svigerfars firma. Alt lader til at være perfekt, indtil Johns yndlingsniece overrasker ham med, at hun er kommet ind på Harvard, og han bliver mindet om, at han i sin tid lovede at betale for hendes studier. John er desperat og tyer til sin gale og gakkede ven Duff (Tom Green) for at få et godt råd. Duff har en livlig og kreativ fantasi, og han får overbevist John om, at de må leve som forbrydere et stykke tid for at skaffe de fornødne penge. Stealing Harvard er en vanvittig komedie, som beviser, at det at komme ind på et universitet ikke er den sværeste del.

Kejserdømmet Izmer har længe været opdelt mellem de rige og de magtesløse fattige. Izmers unge kejserinde, Savina, vil have lighed og retfærdighed for alle, men i det skjulte lægger den onde Profion planer om at styrte hende og selv overtage magten. Savina ejer et scepter, der kontrollerer de gyldne drager. Skal Profions rænkespil lykkes, må han have fat i scepteret. Men Savina giver ikke op så let. For der er andre drager end de gyldne...