I det futuristiske samfund Libria, er der enkle regler: viser man følelser, ryger man i fængsel, og tager man ikke sin medicin, bliver man dræbt. Regeringen har udelukket krig, ved at undertrykke følelser: bøger, kunst og musik er strengt forbudt. For at håndhæve loven, har regeringen indsat agenter til effektivt at eliminere individer, der overtræder reglerne. I kampen mod frihedskæmpere, glemmer agent Preston at tage sin daglige dosis "Prozium" og indser, at følelser er en passioneret, men livsfarlig frihedskamp værd.
Roy og hans lærling Frankie er svindlere. De holder sig til de sikre fupnumre, for Roy er lettere fobisk. Roy finder pludselig ud af, at han har en 14-årig datter – og hun vil lære deres håndværk.
Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.
Som ung mand forelsker Florentino sig i Fermina, som han har kendt siden sin barndom. Men deres kærlighed slukkes hårdt og brutalt af Ferminas far, og Fermina bliver i stedet gift med lægen, Juvenal Urbino. Men Florentino kan ikke komme sig over sin forelskelse og længes konstant efter hende, selvom han forsøger at dulme længselen med den ene elskerinde efter den anden. Men da lægen Urbino dør, øjner han sin chance – 53 år, 7 måneder og 11 dage efter at han sidst erklærede hende sin kærlighed.
Lady Macbeth er en ung kvinde i 1800-tallets England. Hendes far har lovet hende bort til en midaldrende mand, og hun lander i et kærlighedsløst ægteskab, hvor lykken ikke lader sig opsøge. Da hun indleder en affære med en af mandens ansatte, tændes hendes livgnist – og snart løber lidenskaberne af med hende.
Brødrene Walter og Denny skal være alene hjemme. Så kan man godt komme til at kede sig, og det spil, som drengene finder i kælderen, ser ikke umiddelbart ud til at bringe dagen mere morskab. Men man kunne ikke tage mere fejl. Spillet heddder Zathura, og er en portal til en eventyrlig science fiction-verden. Familiens hus ryger simpelthen direkte ud rummet, og her er der ikke tid til at kede sig.
Quoyle er ikke den skarpeste stjerne på himlen. Hans kone er konstant utro, og hans liv er mildest talt ikke en dans på roser. Men da hans "kone" og hendes elsker en dag bliver dræbt i en trafikulykke, tager Quoyle endelig fat om sit og sin datters liv og beslutter sig for at bosætte sig på det mystiske og vejrbidte Newfoundland, langt væk fra alt. Quoyle får job på den lokale avis og midt mellem det lille fiskersamfunds særlinge og skæve eksistenser, sker der mystiske ting. Han lærer nye ting om sin slægt, og langsomt bliver han klar til endelig at åbne sig og lukke kærligeheden ind i sit liv.
Aberne Cornelius og Zira fikser menneske-astronauten George Taylors forliste rumskib og tager tilbage i tiden til 1970'ernes USA. I starten bliver de to talende primater set som besynderlige, men rimelig uskadelige. Men efterhånden som USA's regering bliver overbevist om, at historien om abernes fremtidige verdensherredømme er sand, bliver livet også mere farligt for de to aber.
Turner er formentlig den mest pedantiske detektiv på det amerikanske kontinent - frygtløs overfor forbrydere, men et rystende nervevrag når han får en plet på tøjet!. Hooch er hans nye partner. Hooch bider, er svært overvægtig og savler - ganske meget endda, centimetertykke reb af slim svinger konstant fra hans læber. Hooch er en hund. En meget grim og meget stor hund. Sammen skal de opklare et mord - vi siger held og lykke.
Endnu et hold astronauter lander på abernes planet, men kun Brent overlever styrtet. Og ligesom sin forgænger, astronaut Taylor, forsøger Brent at få de regerende aber til at se, at mennesker ikke er dyr, men meget mere. Og ligesom sin forgænger har han ikke det store held og må ty til mere hårdtslående argumenter over for de skeptiske aber.
Dave Spritz står for vejrudsigten på en tv-station i Chicago. Da han bliver tilbudt et job i New York, bruger han det som anledning til at tage sit liv og forholdet til sine nærmeste op til revision. Og det er der god grund til. Faderens perfektionisme går dårligt i spænd med Dave, ekskonen er dybt neurotisk og børnene er nærmest ligeglade.