Pariseren Jean de Florette, arver en gård i Provence og beslutter sig for at drive den. Det bliver en kamp med det nådesløse, sydfranske klima og den lokale storbonde Papet, der selv vil have gården og derfor med ufine midler forsøger at få byboen til at give op. Det lykkes ikke, og Papet må se til, at hans lille bedrag efterhånden får langt mere katastrofale konsekvenser, end han havde tænkt sig.

Der er gået nogle år siden Jean døde. Soubeyranerne dyrker deres nelliker, takket være den genåbnede kilde. Manon er blevet en usædvanlig smuk ung pige, og Ugolin forelsker sig i hende. Manon finder en mulighed for at hævne sin far, og der venter Le Papet en overraskelse med hensyn til hvem Jean var.

Vagabonden Gino forelsker sig i den underskønne Giovanna, der hader sin mand, den gamle kroejer Bragana, som hun har giftet sig med for pengenes skyld. De flygter sammen og myrder Bragana, men dermed er lykken ikke gjort.

Oberst William Ludlow er rasende over regeringens behandling af indianerne, så han bygger en ranch på landet i Montana. Her opfostrer han tre sønner, Alfred Samuel og Tristan. De følger i deres fars fodspor og lever af at dyrke jorden på landet. Da Samuel melder sig ind i forsvaret for at kæmpe i Første Verdenskrig, tager hans brødre med for at beskytte ham, trods deres fars protester. Familien Ludlow oplever tab, kærlighed og spirituelle udfordringer i løbet af deres liv.

Nød tvang ham til at stjæle, men barmhjertighed fik ham til at forandre sig og slå ind på dydens smalle vej. I dag er den tidligere straffefange Valjean en succesfuld forretningsmand og borgmester for en lille by. Men ud fra hans fortid kommer Javert, en tidligere fængselsvagt, som nu er blevet politimand - og Javert glemmer aldrig, og tilgiver lige så sjældent.

Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier

Mellem to verdenskrige midt i 1930´erne, lærer frøken Brodie sine skolepiger om verdens mirakler med sprudlende entusiasme. Hvor elsket hun end er af sine elever, bryder den strenge skoleledelse sig dog ikke meget om hendes måde at lærer sine elever om sandheden og skønheden i kunst, historie, litteratur og sensualitet.

Parret Poplin er ikke sådan at bide skeer med for de sociale myndigheder. Clovis bryder ud af fængsel for sammen med sin kone, Lou Jean, at kidnappe deres barn fra fosterforældrene. På flygt for myndighederne tager de en betjent som gidsel og sætter kursen mod Sugarland, Texas.

Pasolinis sidste film er dette voldsomme politiske manifest, der placerer Marquis de Sades roman i Mussolinis fascistiske Italien anno 1944. Pasolini observerer, uden at blinke, en lille sadistisk overklassegruppes systematiske fornedrelse og tortur af en gruppe teenagere. Filmen blev mødt med totalforbud i Italien og står stadig den dag i dag som et af de mest kontroversielle værker i filmhistorien.

Craig Blake er født med en guldske i munden og arbejder for en gruppe suspekte ejendomsspekulanter. Hans opgaver er at købe et fittness-center i Birmingham, Alabama. Men i stedet for at luske et skøde ud af bodybuilderne, begynder Craig at synes rigtig godt om muskelbundterne. Specielt Joe Santo, der træner til et stævne, og hans veninde Mary Tate.