Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

Ferdinand, den lille tyr, foretrækker at sidde stille under et træ og dufte til blomster, i stedet for at hoppe fnysende rundt og slås med de andre tyre. Da Ferdinand vokser sig stor og stærk, er hans temperament fortsat afdæmpet, men en dag kommer fem mænd for at vælge den ”største, hurtigste, hårdeste tyr” til tyrefægtning i Madrid og Ferdinand bliver fejlagtigt valgt.

Nogen sprænger den hemmelige, britiske agentorganisation Kingsmans hovedkvarter i luften. Samtidig truer en skurkagtig narkobaron med at sprede en farlig virus over hele verden. Den unge Eggsy og hans kollega Merlin bliver sat i forbindelse med et søsteragentur i USA, The Statesman, for at de sammen kan stoppe deres fælles fjende.

En mystisk kvinde rekrutterer bankkasserer Ludwig Dieter til at lede en gruppe håbefulde tyve på et tophemmeligt røveri i de tidlige stadier af zombieapokalypsen.

Den pensionerede CIA-agent Frank forsøger at vænne sig til det stille forstadsliv sammen med kæresten. Det er ikke let, men heldigvis bliver Frank snart hvirvlet ind i en ny, hæsblæsende mission. Et avanceret våben er forsvundet. Farlige kræfter tror, at Frank har noget med sagen at gøre, så eks-agenten får to iskolde snigmordere på nakken - deriblandt hans gamle kollega Victoria.

To frøer! En gris! Intriger! Musik! Kaos! Mupper! Det bliver et eventyr for hele familien når Kermit, Miss Piggy og de andre Mupper tager på verdensturné. Men som sædvanligt venter kaos, og der går ikke længe før Kermit sidder i fængsel og en dobbeltgænger har taget hans plads på turnéen! Vil det lykkes Kermit at flygte og redde det hele? Muppets Most Wanted byder på masser af gode grin, ny musik og masser af kendte skuespillere!

Det engelske komikerpar Steve Coogan og Rob Brydon begiver sig ud på endnu en rejse sammen. Denne gang nyder de snakkesalige og madglade venner de billedskønne græske øer og hvad de har at byde på. Alt sammen i Odysseus fodspor og med skuespilleren Michael Caine som skytsengel. Som altid er midtlivskrisen og karrikeren af kendte på menuen på parrets sædvanlige frække og underholdende måde.

Tsatsiki glæder sig til sommerferien, hvor han skal til Grækenland for at bo hos sin far Yannis. Da Tsatsiki ankommer til byen, er det dog ikke rigtigt, som han husker det. Pensionater og restauranter er tomme - der er krise i Grækenland og i hans elskede by. Da far fortæller de dårlige nyheder om, at han måske må sælge både hotellet og olivenlunden, bliver Tsatsiki oprørt. Men Tsatsikis mor har lært ham aldrig at give op. Han indser, at det er op til ham at redde hotellet, ellers vil hans elskede sted i Grækenland gå tabt. Sammen med den vilde eventyrer Alva - en frygtløs tolvårig pige, som er fuld af latter og opdagelsesglæde, starter de en redningsaktion, som forvandler Tsatsikis sommerferie til en rejse fuld af eventyr, venskab og kærlighed.