Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

I midten af 1869'erne ankommer den unge enke, Anna Leonowens til Siam, hvor hun skal lære kongens mange børn om den moderne verden i vesten. I starten kolliderer hendes selvstændige og stædige væsen med kongens egenrådige og gammeldags omgangsform, men som tiden går, lærer de to ikke alene at forstå. men også at respektere hinanden.

Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval, som "giver indblik i universets hjerteløse tomhed". Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

Tom Witzky er en arbejder, familiemand og den mest almindelige fyr i verden... som vil opleve et farligt møde med en anden verden. Og det er lige meget, at Tom ikke tror på det overnaturlige. For noget overnaturligt er begyndt at tro på Tom. Efter Tom er blevet hypnotiseret til en fest i kvarteret ændrer han sig. Han ser ting, han ikke kan forklare, og han hører stemmer, han ikke kan ignorere. Da de forfærdelige syner intensiveres, indser Tom, at de er brikker i et puslespil, ekkoer af en forbrydelse, der vil opklares. Men da hans overnaturlige mareridt begynder at gå i opfyldelse, vil Tom skille sig af med det. Han forsøger desperat at fjerne sine mystiske, uønskede evner - blot for at blive grebet af en uimodståelig trang til at grave dybere i mysteriet, der fortærer hans liv. Da han endelig afdækker sandheden, vil den trække ham ind i en hævngerrigs ånds begravede hemmelighed om en grufuld forbrydelse... og den dødelige pris for at begrave ånden.

Maurice Bendrix (Ralph Fiennes) har en lidenskabelig affære med Sarah Miles (Julianne Moore), som er gift med Henry (Stephen Rya). Sarah afslutter uden grund affæren, så da Maurice tilfældigt en dag møder den fortabte Henry, der er sikker på, at hans kone er ham utro, tilbyder Maurice at udgive sig for en skinsyg elsker, der vil have Sarah skygget. Henry afslår, men Maurice bliver nu så besat af tanken om, at Sarah har en ny elsker, at han alligevel hyrer en detektiv.

May har altid været fiks på fingrene med saks, nål og tråd og som assistent på en dyreklinik har hun fået en vis kirurgisk grundindsigt. Når det nu er umuligt at finde en rigtig ven, så kan hun måske selv konstruere en? Systematisk udvælger hun de kropsdele, der tiltaler hende hos hendes medmennesker. Hendes ex-kærestes hænder. En kollegas hals. Drømmen om den eneste ene forvandles til et makabert, blodrødt gør-det-selv mareridt...

Nervepirrende roadmovie om 3 venner på vej til New Jersey, som undervejs får kontakt med ”Rusty Nail” over bilradioen. De lokker Rusty til et motelværelse for at lave sjov med ham. Men Rusty viser sig at vær psykopat, der absolut ikke synes om joken – og snart bryder helvede løs for de 3 venner.

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

En bus fuld af basketspillere og cheerleadere bryder sammen på en øde landevej en mørk nat. Det er bare rigtig bad luck, for i vejkanten lurer et meget sultent monster, der ikke tøver med at tage for sig af de menneskelige retter.

Den rystende historie om en forstyrret ung mands forsøg på at vinde hengivenhed hos en intetanende ung kvinde. Da Doug første ser Amy, falder han straks for hende og begynder at iagttage hver eneste bevægelse hun foretager sig og går så langt som til at opsætte spionkameraer i hendes lejlighed. Men hans fascination vokser til besættelse og han kan ikke længere nøjes med bare at se.