Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

I 1958 fejrer mafialederen Michael Corleone sin søns konfirmation med stor festivitas. Udadtil fremviser Corleone-familien en facade uden revner, men facaden dækker i virkeligheden over korruption, vold og mord.

The Usual Suspects er elegant filmet og utrolig fascinerende, og den blev hurtigt en af de mest spidsfindige og overbevisende film nogensinde - en ægte film noir. Fem velkendte forbrydere Kevin Spacey, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Kevin Pollak og Stephen Baldwin fanges i filmens indviklede handling, der er centreret omkring en skræmmende, nærmest legendarisk bagmand ved navn Keyser Soze, som de aldrig har mødt. De fem accepterer modvilligt at udføre et kup for Soze, der er både problemfrit og rutineagtigt ... eller er det?

Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren

Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind hos andre mennesker og overnatter, hvorpå han rydder op efter sig og forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han dog ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to, der lever sammen som moderne storbynomader. Filmen er dialogfattig, men utrolig gribende i sit portræt af de to outcasts, der lever usynlige liv. Det sublime ved ’Tomme huse’ er, hvordan den forener det hårde og realistiske verdenssyn, der kendetegner Kim Ki-duks film, med elementer af enkel, smuk magi.

Johnny Clay planlægger at lave et sidste stort kup for derefter at trække sig tilbage for at leve et borgerligt liv med sin kæreste Fay. Sammen med en gruppe småforbrydere tilrettelægger Johnny detaljeret et den kup mod en galopbane. Men i planlægningen er der ikke taget højde for den menneskelige faktor.

Milo og Andrew har faktisk kun én ting til fælles, nemlig Andrews kone. I et forsøg på at finde en løsning, som tilfredsstiller begge, uden at det skal koste Andrew en masse i hustrubidrag, foreslår Andrew, at Milo skal begå indbrud i hans hus, så Andrew kan hæve forsikringspengene for de stjålne værdier. Men faktisk kan de to ikke fordrage hinanden.

Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.

Advokaten Archie forelsker sig og smider mere end parykken for den sexede tyv Wanda, som kan charmere bukserne af hvem som helst! For at gøre det hele meget værre, har Wanda allerede indsmigret sig hos sin medsammensvorne Otto. En små dum intellektuel psykopat, der tror at London Underground er en politisk bevægelse!!! I mellemtiden skuler Otto til håndlangeren Ken, en dyreelskende hundemassemorder, som er forelsket i en fisk….der hedder Wanda. Kan du se det for dig? Fisken de kaldte Wanda er en britisk perle af en komedie der indtager pladsen som en af firsernes sjoveste romantiske komedier.

Nød tvang ham til at stjæle, men barmhjertighed fik ham til at forandre sig og slå ind på dydens smalle vej. I dag er den tidligere straffefange Valjean en succesfuld forretningsmand og borgmester for en lille by. Men ud fra hans fortid kommer Javert, en tidligere fængselsvagt, som nu er blevet politimand - og Javert glemmer aldrig, og tilgiver lige så sjældent.

I et volds- og korruptionsplaget New York er Abel Morales ved at opbygge et firma, der sælger fyringsolie. Abel har købt firmaet af sin kone Anna's gangsterfar, men selv om Abel er stærkt ambitiøs, er han også fast besluttet på at gøre tingene efter bogen. Det er lettere sagt end gjort, for snart begynder hans konkurrenter at overfalde hans chauffører og stjæle deres olie.

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Vin Diesel går i aktion som den uberegnelige og hårdtslående narkoagent Sean Vetter. Han er tidligere bandemedlem og hans kendskab til det barske gademiljø har gjort ham til den ideelle agent for narkopolitiet. Sammen med makkeren Demetrius Hicks lykkes det Vetter at fælde det mexicanske kartels øverste narkobaron, men en ny skånselsløs narkohandler ved navn Diablo tager nu kontrollen over kokainimperiet. For at sende et budskab til omverdenen sender han lejemordere efter Vetter. Agenten slipper med livet i behold, men hans smukke kone bliver dræbt. Vetter er knust og vil have hævn. Han tager loven i egen hånd og med sine barske metoder går han i krig mod sin kones mordere i denne højspændte og action-spækkede thriller. Der er smæk for skillingen – og hvinende bildæk for alle pangene!

Distriktsadvokat Tom Logan er indstillet på et højere embede, i hvert fald indtil han bliver involveret med forsvarsadvokat Laura Kelly og hendes uforudsigelige klient Chelsea Deardon. Det lader til, at den mindste af Chelseas forbrydelser er tyveri af et meget værdifuldt maleri, men efterhånden som kvinderne overtaler Logan til at undersøge nærmere og til at skære nogle officielle hjørner af, begynder et meget mere uhyggeligt scenarie at dukke op.

Den tidligere FBI-medarbejder Erin Grant er stripper i en natklub – og en af stedets absolutte hovedattraktioner. Men på hjemmefronten har hun problemer. Hendes usympatiske eksmand har nemlig fået forældremyndigheden over deres fælles datter, fordi Erins job fremstår umoralsk i dommerens øjne. Heldigvis tilbyder Jerry, en af Erins inkarnerede beundrere, at hjælpe hende. Han ved lige, hvilke knapper der skal trykkes på hos politikeren David Dilbeck, som er blevet fotograferet i en uheldig situation blandt de letpåklædte damer. Men da Jerry findes myrdet, vikles Erin ind i et uoverskueligt net af korruption og vanvittige hændelser.