En berømt tøjdesigner i 50’ernes London, får sit liv vendt op og ned af en ung, viljestærk kvinde. Stærke følelser opstår, og den unge kvinde bliver både designerens muse og elskerinde.

Ægteskabsrådgivning er emnet i denne historie om Ethan (Mark Duplass) og Sophie (Elisabeth Moss), hvis forhold er truet af opløsning, og som beslutter sig for at gøre noget ved det. Sophie ønsker at få den oprindelige gnist i deres kærlighed tilbage, mens Ethan blot ønsker normale tilstande. Tilskyndet af deres terapeut (en hvidhåret Ted Danson), drager de på weekendtur til en privat ejendom på landet. Her venter dem overraskende begivenheder.

Kat er singlepige og bor i New York. Da hun bliver inviteret til sin lillesøsters bryllup hos forældrene i London, opdager hun til sin store skræk, at forloveren er ingen ringere end hendes eks-forlovede, der vragede hende to år tidligere. For ikke at tabe ansigt hyrer hun derfor en luksus-escortfyr til at agere den perfekte kæreste.

Den mildest taget mærkværdige Mr. Bean tager på ferie i Frankrig. Her gør han straks sit for at sprede almindelig forvirring gennem en række utrolige forviklinger kun en mand af Beans kaliber kan rode sig ud i.

Wayans-brødrene står bag denne komedie om en meget lille kriminel, der skal udgive sig for at være en baby. Altsammen for at skaffe en stjålen diamant tilbage. Calvin er i stand til at få fat i diamanten, men bliver næsten fanget under flugten, og han gemmer diamanten i en taske, der tilhører en forbipasserende. Ivrige efter at generhverve sig diamanten fra den intetanende medskyldige, regner Calvin og Percy ud, hvordan de kommer ind i hans hus - de klæder Calvin ud som baby, efterlader ham på dørtrinnet hos den forbipasserende. Det par, der bor der, har tilfældigvis ønsket sig et barn, og de tager ivrigt den nyankomne under deres vinger, nyder glæderne ved at blive forældre og ignorerer nogle af tumlingens besynderlige måder at opføre sig på.

Hvis man endelig skal være utro... Kan man lige så godt lade det blive i familien! Da Paul (Lee) morgenen efter sin polterabend vågner op ved siden af den forrygende klappevenlige og ret dejlige Becky (Stiles), må han anstrenge sig for at fyre en lynhurtig forklaring af til sin forlovede, Karen (Blair). For er det egentlig muligt at gradbøje utroskab? Ok, Paul prøver, men fra det sekund han har sagt den første hvide løgn, går hans liv direkte fra problemfyldt til katastrofalt! Beckys trusser dukker nemlig op i hans sofa, Beckys ex-fyr viser pludselig piiiinlige fotos af Paul frem og da han oven i købet finder ud af, at Becky rent faktisk er Karens kusine, kan det næsten ikke blive værre. Faktisk er han nemlig blevet enormt vild med Becky, men kan han for én gangs skyld finde ud af at gøre det rigtige, eller vil han for altid miste muligheden for at blive lykkelig…?!

Steve Carell spiller igen den polerede, selvglade nyhedsoplæser Evan Baxter fra "Bruce den almægtige". Det er nu hans tur til at blive sendt ud på en hellig mission af Gud. Evan er lige blevet valgt til kongressen og sammen med familien, flytter han fra Buffalo til forstæderne i det nordlige Virginia. Men hans nye liv bliver vendt brat på hovedet, da Gud viser sig for ham og beordre ham til at bygge en ark. Evans noget forbavsede familie kan ikke helt finde ud af, om han har en gevaldig midtvejskrise, eller om han har haft en åbenbaring af bibelske dimensioner.

Det er dagen derpå. Vennerne Jesse & Chester har festet igennem – og lidt til. Nu vågner de, og ingen af dem kan huske, hvor de var henne og hvad de lavede i går – og heller ikke, hvor de har parkeret øsen. I køleskabet kan de se, at de et eller andet sted undervejs har vundet et helt års forbrug af dessertbudding, og snart opdager de også, at deres kærester er stiktossede på dem. Ikke alene har de to dum-petere efterladt pigernes hus i et syndigt rod, de har også glemt deres årsdag. De har husket at købe gaver til de udkårne, men… de ligger i den bil, de ikke kan finde.De to venner må nu i gang med at rekonstruere deres færden dagen før. Meget kan gå galt, og det gør det naturligvis. Det bliver en lang dag fyldt med mystiske hændelser og underlige sammentræf, og de er jagtet bytte, overalt hvor de viser sig…