Snemanden Sam fortæller os historien om et ungt rensdyr med en rød tud. Han er blevet udstødt af de andre rensdyr. Han bliver venner med Hermey, en nisse der gerne vil være tandlæge, og Yukon Cornelius, en guldgraver. De render ind i den afskyelige snemand, og finder en hel ø med defekt legetøj. Rudolf lover at han vil prøve at få Julemanden til at hjælpe legetøjet. Juleaften tager han til Nordpolen for at finde Julemanden. Julemanden skal ud med alle julegaverne, men han kan ikke komme af sted pga. tåge. Men da Julemanden ser Rudolf, får han en lys ide ...

White Christmas er et skatkammer fyldt af Irving Berlin-klassikere, deriblandt Count Your Blessings Instead of Sheep, Sisters, Blue Skies og den højt elskede julesang White Christmas. To talentfulde sangere og dansere (Bing Crosby og Danny Kaye) går sammen efter krigen og bliver et af de hotteste numre i show business. En vinter slår de sig sammen med to søstre, som optræder sammen (Rosemary Clooney og Vera-Ellen), og rejser til Vermont for at tilbringe en hvid jul. Den fornødne morskab følger naturligvis med damerne, men det egentlige eventyr begynder, da Crosby og Kaye opdager, at kroen drives af deres gamle general fra hæren, som nu er i pengevanskeligheder. Og resultatet er det materiale, som drømme er lavet af.

Et venligt postbud besvarer de vigtigste spørgsmål om Santa Claus og fortæller historien om en lille dreng, der voksede op hos nogle legetøjsmagere og ønskede sig at hjælpe julemanden med at levere gaver til alle børnene i byen. Men den koldhjertet borgmester og en ond vintertroldmand stiller sig hindrende i vejen.

Selvom Joe Fox og Kathleen Kelly begge har partnere, savner de spænding i deres liv, og begynder at chatte sammen på internettet. Som tiden går, bliver de mere og mere afhængige af at skrive sammen, men de genkender ikke hinanden, da de tilfældigt mødes, fordi de er i den samme branche.

Det er jul. Den tjekkede karrierekvinde fra New York, Meredith har sagt ja til at tage med sin forlovede Everett hjem til hans excentriske og tæt sammensvejsede familie i New England - som hun nu skal møde for første gang.

Det nygifte par Cynthia og Steve skal holde deres første jul sammen og har inviteret deres familier til at fejre højtiden hjemme hos sig. Desværre bliver Steve fyret fra arbejde lige før jul, og Cynthia bliver gravid – fire år før det var planlagt. Begge vælger at holde nyhederne hemmelige for hinanden og familien, så de ikke spolerer julen. Men hemmeligheder har det med at komme frem i lyset.