…OG DET VAR DANMARK er filmen om det danske landsholds forvandling i perioden 1979-92. Det er den ultimative fortælling om landsholdets omvæltning fra ubehjælpsomme amatører til mytiske helte. Men ...OG DET VAR DANMARK er ikke bare en film om fodbold, men også om den danske folkesjæl. Filmen skildrer den mærkelige historie om landet, hvis landshold kun kan, når ingen tror på os, og som fejler, når alle tror vi vinder. ...OG DET VAR DANMARK er en film, der kalder på erindring og som er præget af nostalgi, kærlighed og stolthed over vores lilleputland.
Den kolde krig imellem Øst og Vest udspillede sig mange steder - ikke mindst på ishockey-banen! For Stalin og hans efterfølgere var de stærke, sovjetiske sportsfolk ambassadører for den kommunistiske ideologi, og i ”Red Army” fortæller Gabe Polsky den sande, men ofte utrolige historie om sovjetisk ishockey set igennem mesterspilleren Slava Fetisov og hans holdkammerater. Med en kollektivistisk og elegant spillestil baseret på teamwork, forsvarede Fetisov & co. den sovjetiske ære overfor kapitalisterne fra USA og Canada. Men efterhånden som det sovjetiske imperium begyndte at smuldre op igennem 1980´erne, mærkedes ændringerne i det politiske klima både på og udenfor ishockey-banen hvor gårsdagens nationale helt pludselig blevopfattet som en politiske fjende.
Gymnasieprinsessen, sportsidioten, lækkermåsen, outsideren og bumsenørden. Hvem var du? Velkommen tilbage til gymnasietiden i USA’s mest bonderøvsagtige lilleputby, hvor popularitet er alt, at blive dumpet det værste og at komme ind på det mest moderigtige college et spørgsmål om liv og død! Nanette Burstein har skabt virkelighedens American Pie, og for alle, der engang var 17 år, er der tåkrummende gensyn og gymnasienostalgi.