Efter den 9/11 føler indiske Khan sig stemplet som terrorrist pga. sin muslimske baggrund. Han beslutter sig for at tale med den amerikanske præsident om misforståelsen, men i lufthavnen er de knapt så forstående for hans ærinde i USA.
I 15 år har Bruno og Malik drevet et hjem for børn og unge med svær autisme. Med et enormt engagement og ukueligt gå-på-mod forsøger makkerparret at skabe gode rammer for en gruppe mennesker, som resten af samfundet ikke kan håndtere. Hverdagen rummer talrige udfordringer, og der bliver ikke færre, da myndighederne begynder at true med at lukke hjemmet.
Filmen 'The Quiet Girl' handler om en lille pige ved navn Cáit, der vokser op i en fattig familie. Da hendes mor bliver gravid igen, sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid. Belært af sin opvækst er hun varsom over for den nye familie, som hun hele tiden sammenligner med det, hun kender hjemmefra. Her lærer pigen, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse, men da en familie-hemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er. Filmen, der bygger på Claire Keegans kortroman 'Omsorg', er den første irsk-sprogede film, der er blevet Oscar-nomineret nogensinde.
Kærlighed kan være forvirrende og fyldt med fare for miskommunikation - hvis altså ikke du er Adam. For ham er livet altid sådan. Han er en flot, men uinteressant ung mand, som hele sit liv har levet en beskyttet tilværelse - indtil han møder sin nye nabo, den smukke Beth, som rusker op i hans hverdag med sjove, rørende og helt uventede resultater. Deres utrolige og gådefulde forhold afslører, hvor langt to personer fra hver sin virkelighed kan strække sig i deres søgen efter en ekstraordinær sammenhæng.
Manuskriptforfatteren til Rain Man syntes, at Rain Man manglede noget. Det her! Dette er nok den mest både charmerende, rørende og usentimentale kærlighedshistorie, du nogensinde får chancen for at se. Men med dén manuskriptforfatter bør det ikke komme som nogen overraskelse. Donald (Josh Harnett) er taxi-chauffør, han er vild med fugle, er et absolut geni, når det gælder tal og er - som mange autister - helt afhængig af faste mønstre og ubrydelige rutiner for at få tilværelsen til at fungere. Men da den smukke energibombe Isabelle (Radha Mitchell) tjekker ind i den støttegruppe, han leder, bliver der vendt op og ned på hans velordnede liv - og hans hjerte.
På en irsk bogfestival møder skolelæreren Michael den tilrejsende forfatter Lena. Michael har mistet sin kone og hjemsøges nu af mystiske syner om natten. Lena skriver bøger om overnaturlige fænomener, så hun er meget interesseret i at lære enkemanden bedre at kende. Hun døjer selv med et slags spøgelse i sit liv, nemlig den selvglade amerikaner Nicholas, som også deltager i festivalen.
Et brutalt knivdrab på et ægtepar ryster en lille by i USA. De to eneste mulige vidner er parrets 18-årige datter og deres 9-årige søn. Problemet er blot, at datteren har fået hukommelsestab, og sønnen er autistisk – hvilket gør det umuligt at få kontakt med ham. Derfor tilkaldes den tidligere børnepsykolog Jack Rainer (Richard Dreyfuss). Han er den eneste, der kan komme i kontakt med den autistiske dreng - og dermed den eneste, der kan få ham til at huske den skæbnesvangre mordnat – men flere i den lille by ønsker ikke, at han får hukommelsen tilbage, end ikke politiet. Ud over Richard Dreyfuss fra (Always og Øjne i Natten) spilles hovedrollerne af John Lithgow fra Cliffhanger og Pelikan Notatet, Linda Hamilton fra Terminator og J.T. Walsh fra Et spørgsmål om Ære og Klienten.