Den kække søofficer Edmund Dantes har livet foran sig og planlægger at gifte sig med den dejlige Mercedes. Desværre bliver han forrådt af sin bedste ven og dømt til fængsel på livstid på en fjernt beliggende fængselsø. I fængslet møder Dantes Faria, der lærer ham at fægte og fortæller om en skjult skat. Efter årevis i fængsel flygter Dantes og genopstår som Greven af Monte Cristo for at hævne sig.

Ethan Hunt og hans IMF-team tager ud på deres farligste mission hidtil: at opspore et frygtindgydende, nyt våben, som truer hele menneskeheden, inden det havner i de forkerte hænder. Da kontrollen over fremtiden og verdens skæbne er på spil, og mørke kræfter fra Ethans fortid nærmer sig, begynder et dødeligt race hele verden rundt. Konfronteret med en mystisk, almægtig fjende tvinges Ethan til at indse, at intet kan være vigtigere end hans mission – ikke engang de mennesker, hvis liv han går allermest op i.

Den retskafne irske læge Peter Blood bliver dømt til slaveri på Jamaica. Heldigvis undslipper han, og under navnet Kaptajn Blod gør den tidligere læge de karibiske farvande usikre for de spanske skibe. Undervejs smelter han pigehjerter og sætter skurke på plads.

Kaptajn Vallo er den kække leder af en gruppe pirater, der hærger i det caribiske øhav. Efter en erobring af en stor ladning våben hører de, at der er udbrudt revolution på en af øerne. Vallo ser straks muligheden for profit ved at sælge våben til oprørshæren og bagefter udlevere oprørslederen til den lokale guvernør. Men planerne ændres brat, da Vallo forelsker sig i oprørslederens smukke søster.

Gotham City terroriseres ikke kun af de uhæderlige og lumske skurke Jokeren og Pingvinen, som for nylig har sat sig selv på fri fod, men også af nattens mest frygtede skabning og største trussel – Dracula. Kan Batman stoppe den hensynsløse vampyr, inden han forvandler alle i byen, deriblandt mørkets riddere, Jokeren og Pingvinen, til sine hjælpeløse undersåtter?

Den Første Cylon Krig har raset i 10 år, da den unge Ensign William Adama slutter sig til flåden. Han er skuffet over ikke at skulle flyve et jagerfly men derimod et transportfly. Hans andenpilot er ikke begejstret for at en nybegynder skal flyve hans fly, da han ikke har lang tid tilbage, før han forlader flåden. Ombord på flyet har de en civil videnskabsmand, dr. Becca Kelly, som udsteder nye ordrer og en ny destination, lige så snart de er lettet. Hun er ikke meget for at røbe, hvad hendes hemmelige mission består i, men Adama adlyder gerne, da hun fører dem ind i territorier, der er kontrolleret af Cylon.

Tag et gammelt mystisk skattekort, læg dertil en skjult pyramide fuld af lumske fælder, krydr med en stor guldskat, juveler og en magisk lampe. Slut af med en ond troldmand. Hvad får du så? Du får Rip, Rap & Rup på Eventyr - Jagten på den Forsvundne Lampe. Et rigtigt eventyr med fuld fart på, fra start til slut, med Onkel Joakim, Rip, Rap, Rup og lille Tulle, på jagt efter Collie Babas forsvundne skat. Men den onde Merlok er i al hemmelighed fulgt efter dem. Han vil have fat i den magiske lampe, som kan give ham ubegrænsede ønsker. Onde ønsker...Rip, Rap & Rup på Eventyr – Jagten på den Forsvundne Lampe er et hæsblæsende eventyr, som begynder med en styrtlanding i Egypten og slutter med en spændende kamp i Merloks fortryllede slot!

Mod slutningen af 1640'ernes 2. engelske borgerkrig forsøger Oliver Cromwell at fange Karl Stuart, men en frygtløs adelsmand kommer den kommende konge til undsætning.

Miley Stewart er egentlig en hel almindelig teenager. Altså lige bortset fra at hun i al hemmelighed optræder som superstjernen Hanna Montana, hvis popularitet strækker sig over hele verden. I takt med at Hanna Montanas popularitet stiger, så fylder hun mere og mere i Mileys eget liv. Mileys far inviterer hende derfor på en tur til Tennesee, så hun kan lære, hvilke ting i livet der egentlig betyder noget.

Clifford, the Big Red Dog, og hans venner stikker af og tager på langfart for at deltage i en talentkonkurrence, hvor præmien er et helt livs forbrug af Tommy Nam Nams. Sammen med nogle nye venner - Shackelford, den fritflyvende fritte og Rodrigo, den stålsatte Chihuahua - går den spøjse flok i gang med at forvandle en nedslidt forestilling til et publikumsfængende supershow som altid bliver alle vindere på grund af Cliffords store hjerte.

Et uadskilleligt venskab forbinder Kong Arthur (Mel Ferrer) med Sir Lancelot (Robert Taylor). Arthurs skinsyge søster Morgan Le Fay og hendes mand Modred vil gøre Arthur kravet om tronen stridig, og de skyer ingen midler hertil. Selv om Modred og hans hær bliver slået, benåder Arthur sin modstander. Lancelot forlader irriteret hoffet, men vender tilbage, da Arthurs brud bliver bortført på bryllupsdagen.