Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.
Klassisk satire om livet på en avis. Den kvindelige stjernereporter vil giftes og slå sig til ro. Redaktøren, som også er hendes eksmand, har imidlertid helt andre planer!
De nygifte trolde Shrek og Fiona bliver inviteret hjem til Fionas forældre, der er monarker i et land langt væk. Forældrene synes bestemt ikke om, at deres datter er blevet en grøn trold og at hun har giftet sig med Shrek. Derfor beslutter de sig for at skaffe sig af med gommen og sørge for at Fiona får sin tidligere yndige fremtoning tilbage.
I den vel nok mest kendte af Astaire/Rogers' berømte 30'er musicals spiller Fred en entertainer, som demonstrerer sine nyeste dansetrin på et hotel i London til stor irritation for Ginger, der sover på værelset nedenunder. Hun går ovenpå for at klage over støjen, og de to bliver straks tiltrukket af hinanden. Foruden parrets dansenumre swinger filmen på grund af Irving Berlins sange og herlige birollepræstationer af Eric Blore og den uforlignelige Edward Everett Horton.
Sam bliver myrdet for øjnene af sin kæreste og bliver til et spøgelse. Som ånd finder han ud af at mordet blev planlagt af hans bedste ven, der nu prøver at kommer i trusserne på hans lækre kæreste. Det er for meget for selv et spøgelse og sammen med synske Oda planlægger han sin hævn.
Kenneth Branaghs energiske filmatisering af en Shakespeares mindre vigtige skuespil er lige så uimodståelig, som historien er ligegyldig. Det unge par Hero (en meget ung Kate Beckinsale) og Claudio (Robert Sean Leonard) skal giftes. For at fordrive tiden rotter de sig sammen med Don Pedro (Denzel Washington), i et forsøg på at få den evige ungkarl Benedick (Kenneth Branagh himself) til at falde for Beatrice (Emma Thompson), der nægter at lade sig tæmme af nogen mand. Det er en stor udfordring! Samtidigt forsøger den onde Don John (en perfekt Keanu Reeves) at ødelægge Hero og Claudios kommende bryllup. Shakespeares ord drypper som honning fra de talentfulde skuespilleres læber, og selvom vi må igennem nogle mørke stunder undervejs, så er det alligevel umuligt ikke at blive opstemt af filmens sprudlende optimisme, lalleglade romantiske tone og farverige univers. Ikke et af Shakespeares bedste stykker, men absolut en af Branaghs bedste film.
Lad os fortælle dig en historie. Men den er garanteret forbudt for børn. Det er historien om Rødhætte og en ulv, der hellere ville sætte tænderne i en uskyldig pige end i en gammel, svagelig farmor. Efter Rødhætte har været vidne til, hvorledes hendes søster bliver flået i stykker af en ulv, begiver hun sig af sted til sin farmor, der bor dybt, dybt inde i skoven. Hun har fået 2 råd, når hun går gennem skoven: 1. Stol aldrig på mænd med sammenvoksede øjenbryn! 2. Bliv på stien! På sin vej møder hun en ung jæger, som hun følges med. Han er så charmerende, flot og venlig at hun slet ikke lægger mærke til en ting... hans sammenvoksede øjenbryn...
Towani familien styrter ned på Endor. Forældrene går efter hjælp, men kommer ikke tilbage til skibet. Det viser sig, at forældrene er blevet taget til fange af den slemme kæmpe Gorax. Børnene slår sig nu sammen med de tapre Ewoks i et forsøg på at redde deres forældre. Dette udvikler sig til et spændende eventyr med magi og mærkelige skabninger.