Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Jean-Pierre Melvilles berømte film, der er baseret på Joseph Kessels roman, starter i oktober 1942 og følger et par måneder af nogle frihedskæmperes liv. Disse er samlet omkring Philippe Gerbier, som er en stille, elskværdig byplanlægger, men samtidig er en af modstandsbevægelsens vigtige ledere. Efter sin flugt fra Vichy-regeringen og Gestapo giver Gerbier ordre til drabet på en mand, som forrådte ham, og han ledsager senere filosoffen Luc Jardin til London. Derfra kommer han med faldskærm tilbage til Frankrig for at hjælpe med at organisere flere modstandsaktiviteter, og han lægger her mærke til det ekstraordinære stykke arbejde, som Mathilde udfører. Hun er en stærk, sindrig kvinde, der er i stand til at bekæmpe tyskerne på utroligt opfindsomme måder. Modstandsbevægelsen skal imidlertid udstå mange vanskelige ildprøver, hvilket kræver, at de alle skal træffe nogle hårde, personlige valg.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Drengen Bruno lever et velhavende liv i førkrigstidens Tyskland med sin mor, storesøster og far, der er SS-komandant. Familien flytter på landet, hvor faren skal lede en fangelejr. Nogle dage senere bliver Bruno venner med en anden lille dreng Shmuel, der er underlig klædt i en stribet pyjamas og levre bag et elektrisk hegn. Bruno finder hurtigt ud af, at han ikke må være venner med denne dreng, da han er jøde, og at nabogrunden i virkeligheden er en fangelejr for jøder, der venter på at blive udryddet.