Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Sandra Bullock spiller en ensom jernbanevagt, Lucy, som er hemmelig forelsket i Peter, en mand, som hun kun har set på afstand. Efter at have reddet Peters liv, tror alle pludselig, at hun er hans forlovede. Selv ligger Peter i koma, ude af stand til at protestere, men hans familie tager imod Lucy med åbne arme. Hun burde nok fortælle dem sandheden, men der er altså lidt svært, når Peters familie er lige det hun har savnet i sit liv. Men så, mens den perfekte drømmefyr ligger der i koma, begynder Lucy at få øjnene op for Peters bror Jack (Bill Pullmann).

Efter en fantastisk første date bliver Bea og Bens brændende attraktion iskold - indtil de finder sig selv uventet genforenet ved et destinationsbryllup i Australien. Så de gør, hvad alle to modne voksne ville gøre: at lade som om de er et par.

Cher er et komisk talent, sensuel og enestående smuk som Loretta, en italiensk enke, der er "uheldig i kærlighed", men finder kærligheden, da månen over Manhattan pludselig blander sig. Få uger før hun skal giftes med en god ven, møder og forelsker Loretta sig håbløst i hans yngre bror (Nicolas Cage)! Hendes dilemma kombineret med en lidenskabelig og afsindigt excentrisk familie gør det her til en uforglemmelig film. Lad dig forføre af den lunefulde månes fantastiske energi i denne fortryllende romantiske komedie af instruktøren Norman Jewison (Only You og In the Heat of the Night) og den Oscar-vindende John Patrick Shanley. Oscar-vinderen Cher, Nicolas Cage og Olympia Dukakis overgår sig selv i denne hylende skægge historie, hvor du også kan opleve enestående skuespilpræstationer fra Danny Aiello, Vincent Gardenia og Frasier's John Mahoney.

Norman Jewison har instrueret et af Hollywoods mest berømte filmpar, Doris Day og Rock Hudson, som en munter hustru og hendes hypokondriske mand i denne film, som var deres tredje og sidste sammen. Hudson er vanvittigt morsom som en besat hypokonder, der kommer til at overhøre sin læge tale om en patients nært forestående død. I den tro at det er ham selv, går Hudson og en ven (Tony Randall) i gang med at finde en ny mand til hans kone, som jo snart bliver enke. Randall er desværre ikke nogen stor hjælp, fordi det forestående tab får ham til at drikke. Day bliver foruroliget over sin mands opførsel, og det bliver endnu værre, da en gammel flamme (Clint Walker) dukker op i deres country club og Hudson opmuntrer ham til at gøre tilnærmelser til hende!

Gnistene flyver og kulturerne støder sammen i denne romantiske komedie om en tilfældig nats lidenskab, der bliver til et livs kærlighed. Matthew Perry (Chandler fra Friends) spiller hovedrollen som Alex Whitman, en new yorker, der bliver sendt til Las Vegas for at føre opsyn med et byggeprojekt. Der møder han Isabel Fuentes (Salma Hayek), og en gang seriøs tiltrækningskraft fører dem sammen for en nat. Men Alex ser ikke Isabel igen før tre måneder senere, hvor han opdager, at hun er gravid. Under et pludseligt indskud frier han til hende. Men et ægteskab kræver dog mere end et bryllupskapel i Vegas og en Elvis-klon, hvilket Alex og Isabel hurtigt opdager i denne perfekte date-filmen. Fantastisk underholdende, romantisk og vanvittigt charmerende.

Filmen handler om tre barndomsvenner, Anna, Jake & Brian. Anna flytter fra byen, og vi følger de to drenge, der vokser op sammen. Begge læser teologi - omend under hver sin religion. Brian bliver præst og Jake rabbiner. En dag dukker Anna pludselig op igen, og deres venskab fortsætter, hvor det slap, selv om både Brian og Jake måske bliver lidt for glade for Annas hjemkomst...

Mary Fiore er en succesrig, men ensom bryllupsplanlægger, der bruger al sin tid på at udtænke andres bryllupper og gøre deres store dag til en uforglemmelig erindring af ukompliceret, velfungerende lykke. Desværre har hun så travlt med karrieren, at hun ganske glemmer at leve sit eget liv. Men en dag, hvor hun for en gangs skyld er lige ved at miste overblikket, møder hun den HELT rigtige fyr… Problemet er bare, at han viser sig at være brudgommen i hendes næste opgave…

Kør gennem Chicagos centrum. Med bind for øjnene. Tag dig af to skrigende, savlende, uhyggeligt udseende babyer. Robotbabyer. Giv afkald på sex. Ja, selv det. Det er ikke småting, pastor Frank tvinger dig til, før du får lov til at sige “ja”. Robin Williams, Mandy Moore og John Krasinski står i spidsen for denne muntre, romantiske crazykomedie om et ungt par, der er ivrige efter at skride op ad kirkegulvet, og om brudeparrets præst, som stræber efter at nedbringe skilsmisseprocenten ved at opløse uforenelige parforhold, inden der bliver kastet med ris og klippet i strømper. Meld dig til pastor Franks ægteskabs forberedelseskursus. Det er hårdere end en militærlejr. Og en hel del sjovere!