Sid og hans modvillige ven Bernie kommer på den ide at tage på nudist-campingferie for at peppe deres forhold til deres kærester lidt op! Campingturen bliver dog først rigtig interessant, da dr. Soaper, rektor for Chayste Place Finishing School, ankommer sammen med forstanderinden miss Haggard og elleve veldrejede piger.

Randal Kleiser (Grease og The Blue Lagoon) har instrueret denne pirrende ungdomsfilm. Michael og Cathy (Peter Gallagher og Daryl Hannah) er et ungt amerikansk par, der er på ferie på en græsk ø. Her møder Michael den unge franske pige Lina, som han indleder en affære med. Da Cathy opdager dette, konfronterer hun Lina. Men i stedet for at skændes bliver de to piger fascineret af hinanden. Snart havner de tre i en vaskeægte ménage à trois.

Viva, der er baseret på et brev sendt til Penthouse i 1969, fortæller historien om Barbi, en naiv husmor, der drager ud for at opleve den seksuelle revolution. Sammen med sin veninde Sheila oplever hun alt lige fra ældre kvinder på jagt efter ungt kød over lesbiske supermodeller til deciderede orgier. Tilsæt desuden ingredienser som en homoseksuel frisør, et funky soundtrack og musicalindslag, og du har formlen på en rygende hot kultfilm. Med sit forrygende og gennemførte 70'er look og nøgne kvinder vækker Viva minder om tidligere film af provokatører som John Waters og Russ Meyer.