Metallica er et af de mest succesfulde og indflydelsesrige heavy metal-bands i verden. Bandet har i dets lange karriere gennemlevet en række dramatiske begivenheder lige fra bassisten Cliff Burton's tragiske død i en busulykke til retssager, koncertoptøjer og ekstreme ændringer af deres musikalske retning. Dokumentaren giver et indblik i bandmedlemmernes personlige og professionelle op- og nedture under indspilningerne af albummet 'St. Anger' - som ifølge bandet selv er den mest turbulente periode i deres karriere.

Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...

Langt ude i Louisianas sumpe er det moderne USA kun svagt repræsenteret. Her tales stadig cajun fransk, og de lokale dyrker en sær overtro baseret på afrikanske, franske, caraibiske og spanske rødder, som har en dyster magt over dem. Ikke at det bekymrer en moderne pige som Caroline, der er blevet ansat for at tage sig af den lammede, gamle Ben Devereaux, så han kan leve sin sidste tid i huset sammen med sin kone Violet. Men den gamle plantageejendom gemmer på en uhyggelig historie, som kaster lange skygger. På en eller anden måde virker den gamle Ben skræmt, og Caroline får mistanke om, at der ligger okkulte ritualer bag hans frygt. Ikke at hun tror på den slags, men hvis han nu gør… Og jo længere hun bevæger sig ind i løsningen af mysteriet, der gemmer sig bag en låst dør på husets loft, desto mere begynder hun at tro, at der er noget om snakken. Og når man først tror på det, så bliver ens frygt forfærdeligt virkelig!

Tag med på en fantastisk rejse imellem fremtidens universer. Oplev superhelten Dens vilde kamp imod universernes stærke kræfter. Det er cyber-ondskab, cyber-sex og cyber-action. Det er provokerende fed science fiction. Heavy Metal er kult-filmen med de vilde animationer om et surrealistisk rædselsvækkende fremtids-univers, der har hærget USA's biografer konstant siden urpremieren i '81. Denne ultimative perle inden for "Japanimation"-genren har opnået kultstatus.

Kejserdømmet Izmer har længe været opdelt mellem de rige og de magtesløse fattige. Izmers unge kejserinde, Savina, vil have lighed og retfærdighed for alle, men i det skjulte lægger den onde Profion planer om at styrte hende og selv overtage magten. Savina ejer et scepter, der kontrollerer de gyldne drager. Skal Profions rænkespil lykkes, må han have fat i scepteret. Men Savina giver ikke op så let. For der er andre drager end de gyldne...