Henry Graham er en uforbederlig ungkarl, der er løbet tør for penge og uegnet til at forsørge sig selv. Hos sin rige onkel Harry er der ikke mere at hente, så han kommer til det resultat, at kun ved at gifte sig til penge kan han overleve. Han får et lån af sin onkel, som skal indfries i løbet af seks uger, med mindre han vitterlig finder sig en kone. Her kommer den sky og klodsede, men rige arving Henrietta ind i billedet.

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

Efter Søren bliver smidt ud af skoven, tror han, at han har fundet et permanent hjem i Juhu-lejren – indtil en parkinspektør truer med at lukke den.

L.A.P.D. politimanden Parker skal endelig på ferie med hele sin familie. Men i sidste øjeblik er han nødt til at aflyse hele turen, for at fange en fusker ved navn Tony Roma, en dårlig kopi af en latinsk elsker.

Parret Sam og Ian har besluttet sig for at fejre nytårsaften på en ny måde, så de tager afsted til Gungilee Falls, et isoleret naturområde, der er perfekt til camping. Da de når frem, opdager de, at de ikke er de eneste, der har tænkt den tanke. De finder et forladt telt i området, men familien, der burde være i teltet, er pist væk. Sam og Ian opdager også, at der er et par modbydelige lokale fulderikker med våben i området. Har de noget med den anden families forsvinding at gøre?

Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang 'Koko-di Koko-da'.

Seth Green, Matthew Lillard og Dax Shepard er tre barndomsvenner, der er drevet fra hinanden, men finder sammen igen, da deres fælles ven pludselig dør. De tre finder ud af, at vennen havde fået færten af de $200.000, som forsvandt sammen med flykapreren D.B. Cooper i 1971 (en virkelig historie). De finder et efterladt kort og beslutter sig for at følge det og score skatten. Men de løber hurtigt ind i nogle småting, som deres ven ikke havde haft med i sine overvejelser, såsom hashdyrkende bonderøve med hang til skydevåben, trækroner med smukke hippier og en bjørn med et lidt for veludviklet moderinstinkt!

En eventyrlysten kvinde, der skjuler noget for sin mand, tager på camping for at genfinde lykken. Men noget dræber en gruppe jægere i nærheden, og forhindrer dem i at forlade deres telt. Overnaturlige ting kommer nu i spil, hvor de må træffe nogle svære beslutninger.