Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.
"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.
Tracy Flick er stræberen, som altid scorer rene 12-taller, og som er fast besluttet på at blive elevråds-formand på Carver High. Den populære lærer Jim McAllister beslutter sig for at forpurre Tracys næsten sygeligt energiske stræben og rekrutterer en modkandidat. Han havde nok ikke forestillet sig, hvor vanskeligt det ville blive at standse Tracy.
Harold Abrahams vil bevise, at jøder er lige så gode som alle andre ved at løbe sig til olympisk guld i 1924 i Paris. Skotten Eric Lindell vil understrege sin kristne tros uendelige styrke ved at vinde samme medalje. To indædte mænd med viljer af stål og fødderne skruet rigtigt på. Men der er kun en medalje, der tæller.
Da den amerikanske vicepræsident pludselig dør, skal præsidenten finde en erstatning. Til manges overraskelse vælger han en kvinde, senator Laine Hanson, frem for den mere oplagte Jack Hathaway. Det magtfulde kongresmedlem Shelly Runyon begynder at grave i Laines fortid og finder, tilsyneladende, beviser for at hun har deltaget i et sexorgie i sin studietid. Laine finder anklagerne uanstændige og nægter at forsvare sig.
Charlie Wilson, playboy og kongresmedlem, rotter sig sammen med den stenrige Joanne Herring og CIA-agenten Gust Avrakoto. Sammen begynder de at rejse penge til finansiering af hemmelige militære missioner mod den russiske besættelsesmagt i Afghanistan. Takket være deres arbejde bliver det muligt for frihedskæmperne af holde stand mod den mægtige russiske hær, men trekløverets ihærdige arbejde har nogle uforudsete effekter på lidt længere sigt.
Den nysgerrige fotograf Leon, der i New Yorks metrosystem kommer på sporet af den sadistiske morder Mahogany, som bruger byens undergrund som sine jagtmarker. Efter at have forsøgt at forklare sig til politiet går det op for Leon, at den eneste måde at stoppe Mahogany på er ved selv at gå efter ham. I jagten på slagteren går det langsomt op for Leon, hvem ofrene er - og endnu værre: For hvem de må lade livet.
En engelsk bogforlægger bliver ufrivillig mellemmand mellem en russisk videnskabsmand og den engelske efterretningstjeneste. Filmen er baseret på roman af John le Carré.
Harlan Regis, politimand i drabsafdelingen, sættes til at opklare et mord på en ung kvinde i Det Hvide Hus. Eller gør han? Det er nemlig ikke alle, der ønsker mordet opklaret til bunds. Interne sikkerhedsfolk i Det Hvide Hus modarbejder Regis i opklaringsarbejdet. Hvorfor - hvis ikke fordi mordet har vidtrækkende politiske konsekvenser?
Secret Service agent Doug Chesnic har netop afsluttet sin tørn som leder af livagterne for den tidligere præsidentfrue Tess Charlisle. Og det er han rigtig glad for. Tess er nemlig temmelig træls og krævende. Desværre for Doug insistere Tess på at beholde ham, hvorefter forholdet mellem de to bliver noget anstrengt
Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.
Året er 2004 og udfaldet af det amerikanske præsidentvalg afhænger af én eneste mand: Den arbejdsløse livsnyder Bud, der intet aner om politik! Hvor langt vil kandidaterne gå for at vinde den afgørende stemme? Og hvad vil Bud have til gengæld?