Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.

I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den

De to vildfarne hobitter, Frodo og Sam, har begivet sig ud på den farefulde færd mod Mordor for at tilintetgøre ringen. De opdager dog snart, at den mystiske Gollum følger i deres fodspor. Da de fanger ham, viser det sig, at han selv lider af ringens eftervirkninger og han lover, at han vil vise dem vejen til Mordors sorte port, hvis de til gengæld vil sætte ham fri. Men det er ikke alle, der har lige stor tiltro til den nye rejsefælle. Imens ankommer Aragorn, Legolas og Gimli til Rohans rige, hvor den engang så mægtige Théoden er faldet i kløerne på den hvide troldmand Saruman.

Romerrigets kejser udpeger hærføreren Maximus som sin efterfølger, men kejserens magtbegærlige søn Commodus har andre planer. Han lader Maximus' familie myrde, mens Maximus undslipper, hårdt såret. Maximus bliver gjort til slave og trænet som gladiator. Hans berømmelse i arenaen vokser hurtigt, men selv lever han kun for at hævne sin familie. Og en dag bliver han sendt til Rom for at kæmpe i Colosseum for øjnene af den nye kejser - Commodus.

Slaven Spartacus trænes som gladiator, men det umenneskelige liv i træningslejren får ham og hans fæller til at gøre oprør. Og oprøret breder sig, så selveste det romerske kejserdømme begynder at mærke det.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

Kina, 1926. Jake Holman bliver tildelt posten som maskiningeniør på en amerikansk kanonbåd, der patruljerer på Yangtze-floden. Jake blander sig ikke i politik og har ikke nogen mening om amerikanernes tilstedeværelse i det uroplagede land.

I 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' vender Johnny Depp tilbage til sin helterolle som Kaptajn Jack Sparrow.Jack er ikke sikker på om det er kærlighed, da han møder den gådefulde Angelica (Penélope Cruz), eller om hun er en ubarmhjertig fup-kunstner, der udnytter ham til at finde den sagnopspundne Ungdommens Kilde.Da Angelica tvinger Jack ombord på det legendariske skib Queen Anne's Revenge, kommanderet af piraten Sortskæg (Ian McShane), befinder Jack sig på et uventet eventyr, hvor han ikke længere ved, hvem han skal frygte, Blackbeard eller Angelica.Geoffrey Rush er også tilbage i 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand' som den hævngerrige Kaptajn Hector Barbossa.

Elitesnigskytterne Brandon Beckett og Richard Miller kæmper mod ekstremister i Mellemøsten, da en oberst giver dem en ny mission - at beskytte en gasrørsledning, der strækker sig fra Georgien til Vesteuropa, mod ekstremister, der ønsker at bruge den som en politisk erklæring. Men da sammenstød med fjenden fører til, at amerikanske snigskytter bliver dræbt af en spøgelsesskytte, som kender deres nøjagtige position, leder det til mistanke om sikkerhedsbrud. Beskyldningerne fyger, og fronterne bliver trukket op, hvilket leder frem mod et eksplosivt klimaks.

Kærligheden til kvinden han ikke kan få, driver den ensomme ridder Lancelot til det legendariske kongedømme Camelot. Den smukke Lady Guinevere af Leonesse skal giftes med Kong Arthur , ikke bare fordi hans hær beskytter hendes land, men fordi hun elsker den både vise og ædle konge. Mens hun forbereder sig på gøre sit indtog i Camelot som kongedømmets nye dronning, har hun et tilfældigt møde med Lancelot, hvilket vækker stærke og modstridende følelser i hende. For Kong Arthur er Lady Guinevere hans livs store kærlighed og hans sidste chance for at skaffe sit kongedømme en elsket dronning. Samtidig betragter han Lancelot som en sand ridder. Han tager dem begge til sit hjerte uden at ane, at det samtidig bliver starten på et forræderi mod ham.

Det 6. århundrede. Kong Hrodgar sidder på tronen i det danske kongedømme, men hans kongerige plages af det forfærdelige monster Grendel. Kongen får derfor fat i krigeren Beowulf, som befrier landet og opnår status som folkehelt. Men Beowulf har indgået en aftale med Grendels vanvittigt smukke, men farlige moder - og det får afgørende betydning fro hans skæbne.

I 1920'erne lever Alain livet som playboy, indtil han lægger sig ud med mafiaen, der beslutter sig for at skille sig af med den franske levemand. I et forsøg på at gemme sig lader Alain sig hverve til fremmedlegionen og bliver udstationeret i Afrika. Her får han god brug for sine veludviklede evner inden for kampsport. Men fortiden ånder ham hele tiden tungt i nakken.