I 1972 kommer journalisterne Woodward og Bernstein lidt tilfældigt på sporet af en forbindelse mellem et indbrud i Demokraterne hovedkvarter og Det Hvide Hus, hvor republikanerne regerer. De to graver dybere og forgrener sig stadig højere i det politiske system. Efterhånden bliver journalisternes viden farlig - også for dem selv.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.

Det er en dramatisk beretning, baseret på en virkelig begivenhed om tre australske officerer, der under Boerkrigen stilles for en krigsret for at have myrdet nogle fanger og en tysk minister. De anklagedes sagfører (Jack Thompson) får én dag til at forberede et forsvar.

Selvom Brad Whitewood jr. ikke kender sin far særlig godt, ser han alligevel op til Brad senior. Det får dog en brat ende, da det bliver klart, at senior er en usædvanlig hensynsløs kriminel, der ikke går af vejen for noget i forsøget på at nå sine mål - heller ikke voldtægt og mord.

Efter at have mistet sin kæreste, sit job og sin opsparing, får Otto et arbejde hos et firma der beslaglægger ejendele fra dårlige betalere, som assistent for den besynderlige Bud, og bliver trukket ind i en skæv verden og bliver introduceret til de typer der lever der.

Seks mænd så den, og én af dem blev fanget af den. Men hvem ville tro dem? I 1975 så skovhugger Travis Walton og hans skovhugger-kolleger en ufo i luften. Waltons kammerater nåede at flygte, men Walton selv gjorde ikke. Han blev suget ombord på rumskibet og udsat for smertefulde, overjordiske undersøgelser.

Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...