Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Rainer Werner Fassbinders film om tre kvinders samliv og forhold er efter sigende modelleret efter den klassiske Hollywood produktion The Women, som imidlertid i sammenligning forekommer temmelig konventionel. Fassbinder fortæller sin historie næsten udelukkende fra soveværelset hos den succesrige designer Petra (Margit Carstensen), hvor hun hundser med sin sekretær (Irm Hermann), og tiltrækkes af den unge Karin (Hanna Schygulla).

I midten af 1869'erne ankommer den unge enke, Anna Leonowens til Siam, hvor hun skal lære kongens mange børn om den moderne verden i vesten. I starten kolliderer hendes selvstændige og stædige væsen med kongens egenrådige og gammeldags omgangsform, men som tiden går, lærer de to ikke alene at forstå. men også at respektere hinanden.

I musicalen baseret på Charles Dicken's klassiker, møder vi den unge Oliver, en forældreløs dreng som er vokset op på et hårdt børnehjem i midten af det nittende århundrede. Efter at være blevet solgt til en bedemand flygter han til London, hvor han bliver en del af en gruppe lommetyve bestående af børn i lignende omstændigheder, ledet af en aldrende mentor.

Ballroom dancing - hvor man både holder takten og om hinanden har sine egne uskrevne love. Man danser "Strictly Ballroom" og enhver form for improvisation - medmindre den er godkendt af forbundet - er strengt forbudt. Scott Hastings er en blændende god danser. Træt af de kendte trin, udvikler han en ny dansestil. - og balladen er højrøstet. Forbundet raser, hans dansepartner forlader ham og hans ambitiøse mor fnyser. Drømmen om at vinde det store "Pan Pacific Grand Prix" synes at smuldre. Så kommer en ung pige ind i danseskolens begynderklasse. Hendes kønne, mørke fremtoning sladrer kun en anelse om hendes sprudlende latinamerikanske blod...

En high school-elev bliver fanget i en løgn, da det brev, han har skrevet til sig selv, fejlagtigt antages som et afskedsbrev fra en kammerat, der begik selvmord.