Toy Story (Samling)

Description

Toy Story er en animeret amerikansk film fra 1995 og filmhistoriens første, fuldt genererede 3D spillefilm. Filmen er animeret at selskabet Pixar i samarbejde med Disney.Filmen blev fulgt op af fortsættelsen Toy Story 2 i 1999 og Toy Story 3 i 2010

Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.

Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion.

I 'Toy Story 3' gør Anders sig parat til at rejse væk til college. Woody, Buzz og resten af Anders loyale, gamle legetøj er forståeligt frustrerede over deres temmeligt usikre fremtid. Legetøjsslænget bringes til et værelse fuld af hæmningsløse unger, som næsten ikke kan vente med at hærge deres "nye" legetøj, og vennerne må gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe hinanden ud af den kaotiske situation. Alt imens finder Barbie sig pludselig blussende plastic til ansigt med selveste Ken.

Siden Anders forærede sit legetøj til den lille pige Bolette, har Woody taget sig pligtskyldigt af hende på trods af, at han ikke er hendes yndlingslegetøj. Da Bolette og hendes forældre tager på udflugt, og Bolettes nye, hjemmelavede legetøj ved navn Gafli stikker af, agter Woody at finde ham, hvilket fører ham ud på en rejse, hvor hans opfattelse af, hvad legetøj bør være, bliver sat på prøve.