The Magnificent Seven Collection

Description

En lille fattig mexicansk landsby plages af Calvera's røvere, der gentagne gange æder, stjæler og ødelægger alt af værdi. Ingen af bønderne tør sætte sig op mod Calvera. I stedet må den retskafne revolvermand Chris samle nogle erfarne lejesvende til at tage kampen op mod røverne. Syv mænd er ikke meget mod Calvera's hundrede mænd, men overmagten skræmmer ikke Chris og hans folk.

En lille mexicansk landsby plages af slynglen Calvera og hans banditter, så landsbyrådet beslutter sig derfor til at hyre beskyttelse. Problemet er bare, at de ikke har nogen penge at tilbyde. Men da den berygtede revolvermand Chris lader sig hyre og begynder at overtale nogle af sine kollegaer, får de mexicanske bønder modet tilbage.

Da den mexikanske diktator Diaz's styrker fanger en ung oprører, tilbyder hans leder en berygtet desperado en kæmpe belønning for at få ham fri igen, så folket kan få deres håb om frihed tilbage. Men først må desperadoen have samlet sit hold af grænsekrigere, The Magnificent Seven, som består af Vestens dristigste pistolmænd og sprængstofeksperter. Sammen drager de ud på deres livs eventyr og opdager undervejs, at der findes andet at kæmpe for end guld.

Der er kogt en hel del suppe på John Sturges' glimrende western The Magnificent Seven (som igen er en slags genindspilning af en japansk samurai-filmklassiker). Denne tredje efterfølger er udmærket underholdning, hvis man kan acceptere, at Yul Brynner er udskiftet med Lee Van Cleef i rollen som Chris. Vor helt er nu blevet sheriff, og under jagten på en ung revolvermand, der har myrdet hans kone, støder han på en avisjournalist og fem flygtende fredløse.