I en nær fremtid tvinger staten Panem hvert år sine distrikter til at sende en ung dreng og en ung pige til at konkurrere i The Hunger Games. Et blodigt reality-tv-show, hvor deltagerne skal kæmpe til døden, indtil kun én vinder står tilbage. Da 12-årige Primrose udvælges til at kæmpe, insisterer hendes storesøster Katniss på at tage hendes plads. Og snart står Katniss over for en række umulige valg i den enorme udendørsarena.
The Hunger Games (Samling)
Description
Katniss og Peeta har vundet Hunger Games og sendes ud på en "sejrsturné" til landets distrikter. Undervejs mærker Katniss, at modstanden mod det totalitære styre ulmer blandt den undertrykte befolkning. Men samtidig planlægger præsident Snow endnu et Hunger Games, udelukkende med deltagelse af tidligere vindere. Og det er ikke meningen, at Katniss skal overleve denne gang.
Katniss har tilintetgjort de blodige Hunger Games og er blevet reddet af oprørerne. Nu kommer hun til sig selv i det eneste distrikt, hvor oprørerne har magten. Hun er blevet selve symbolet på opstanden mod det grusomme, magtfulde styre, og sammen med oprørerne kaster hun sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og vælte præsident Snow.
Oprørerne er nu i åben krig med styret. Dødsensfarlige fjender og svære moralske valg venter Katniss, da hun sammen med Gale, Finnick og den psykisk ustabile Peeta drager mod den krigshærgede hovedstad for at befri landets indbyggere og likvidere den tyranniske præsident Snow.
'The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes' fortæller forhistorien til The Hunger Games-filmene. Vi følger den unge Coriolanus Snow, arving til hovedstadens tidligere leder og elev på Panems mest prestigefyldte akadami. Hvad ingen ved, er, at Snow i virkeligheden er ludfattig og satser på at modtage et diplom samt en pengepræmie, så hans familie kan overleve. Men da Snow under det 10. Dødsspil pludseligt skal være mentor for den unge oprørske Lucy Gray fra Distrikt 12, ændres alle planer. Pengepræmien går nemlig til den, hvis deltager vinder spillet. Lucy og Snow må nu bruge alle tricks for at vinde og i sidste ende overleve... men alt kompliceres yderligere, da mentor og deltager udvikler følelser for hinanden.