Qatsi (Samling)

Description

Ikke-narrativ dokumentarserie om livet og menneskeheden.

Livet ude af balance. Godfrey Reggios ordløse hovedværk starter i Amerikas bjergkæder, der langsomt introduceres til den moderne vestlige civilisation. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i denne billedskønne og altopslugende dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne.

Anden del af en planlagt trilogi, hvoraf den første var 'Koyaanisqatsi'. En dokumentarisk rejse, uden ord, med musik af Philip Glass, om natur og kultur på Jorden

Trilogiens sidste film er decideret apokalyptisk og eksperimentel, selv sammenlignet med sine forgængere. Den naturlige verden er væk, fortrængt af virtual reality. Med brug af alskens visuelle effekter og filtre vises en forvredet tilstand, udhulet af digitaliseringen, hvor livet er blevet et koldt spil om penge, berømmelse og materielle goder. Det fungerer som en advarsel om den retning, verden bevæger sig i. En foruroligende afslutning på trilogien.