The Howling (Samling)

Description

Når månen er fuld, kommer varulvene ud.

Karen White er nyhedsoplæser på TV. Efter at have medvirket i en politiaktion for at fælde seriemorderen Eddie Quist, som hun slipper fra med livet i behold, får hun voldsomme mareridt. Sammen med manden, Bill, lader hun sig indlægge på en afsidesliggende rehabiliteringsklinik der er kendt under navnet "The Colony". Om natten hører hun de uhyggeligste skrig fra skoven, og naboerne virker lige vel ivrige nok efter at få hende til at føle sig hjemme. Imens, inde i byen, opdager Karens kolleger at Eddie er sporløst forsvundet fra lighuset, og blandt hans ting finder de en mærkelig samling billeder. Det ser ud som om der kan være en bizar sammenhæng mellem seriemorderen og Karens opholdssted, og mere end en person skjuler truende hemmeligheder... Da Karen begiver sig ud i skoven for at finde svar, gør hun en skrækindjagende opdagelse - denne gang må hun ikke bare kæmpe for sit liv, selve hendes sjæl er i fare...

Ben Whites søster, journalisten Karen, er død, men hun er ikke rigtig død, for hendes krop rejser sig fra graven, og en mystisk person ved navn Crosscoe forsøger at forhindre dette. Han overtaler Ben og Karens kollega Jenny til at rejse med ham til Balkan for at bekæmpe den onde varulv-dronning Stirba.

Vi følger den smukke pige Jerboa, der stikker af fra sit hjem i en lille by i Australien. Hun ankommer til storbyen Sydney. Her bliver hun involveret i produktionen af en low-budget gyserfilm, og hun bliver forelsket i assistentinstruktøren Donny. Under en fest for filmholdet sker der dog noget dramatisk! Jerboa bliver påvirket af det stroboskopiske lys på dansegulvet, og pludselig forvandler hun sig til en varulv!

En forfatter, der blev sendt til byen Drakho på grund af et nervøst sammenbrud, havner i et mysterium, der kredser om dæmoner og varulve. Hun begynder at se spøgelser og afviser dem som sin egen fantasi, men da de viser sig at være ægte, bliver hun mistænksom over for den mærkelige by og dens fortid.

Ian Richards er en hjemløs som strejfer rundt og tager tingene som de kommer. Han har ingen penge og søger mod Canton Bluff, en lille by i syd Californien. Her har han et regnskab at gøre op med en mand der har lagt en forbandelse over ham. Hver fuldmåne bliver han en varulv. Manden hedder R.B. Harker, og han driver et cirkus for vanskabninger. Men da cirkusset kommer til Canton Bluff er Ian et skridt foran. Men kan Ian nå at stoppe Harker, før han finder ham, og før han begynder at gå løs på Canton Bluff.

Will, en nørdet teenager, er brændt varm på Eliana, en indelukket pige fra samme skole. Det lykkes ham endelig at få hendes opmærksomhed, da high-school uddannelsen er ved sin afslutning, men et problem kommer i vejen. Will mistænker, at han er blevet smittet af en varulv, og ved næste fuldmåne er det alvor! En gruppe varulve er ude efter at dræbe Will og Eliana, så de har kun hinanden i kampen mod forbandelsen.