Det sorte 70’er-ikon Shaft er blevet genoplivet i det nye årtusinde. Dengang var Richard Roundtree sej som privatdetektiven, der spankulerede rundt og nedlagde kvinder og skurke på stribe. I dag er Samuel L. Jackson hans nevø, politimanden John Shaft, der i disse monogame tider kun nøjes med at få skurkene til at jamre sig. Men nøj, hvor er han altså cool alligevel, ham Jackson! En racistisk millionærsøn myrder en sort mand uden for en natklub og går fri, fordi det eneste vidne er forduftet. Både Shaft og sønnikes lynchmob starter jagten på vidnet, og ca. 57 andre mennesker mister livet, inden retfærdigheden kan ske fyldest. Filmen er totalt racistisk og amoralsk. F.eks. er ALLE hvide ENTEN dumme, morderiske eller korrupte, men som regel det hele på én gang. Desuden kan den kæmpehøje dødskvote næppe forsvares for at én mand kan blive dømt! Skide være med det! Shaft underholder og sparker (meget hvid) røv.
Shaft (Reboot)
Description
Da en ung IT ekspert, JJ Shafts bedste ven, bliver dræbt, opsøger JJ sin ellers fraværende far for at få hjælp. John Shaft og JJ må navigere igennem Harlems underverden for at opklare mordet, og undervejs bliver der også brug for hjælp fra bedstefar, Shaft, Senior!