Rush Hour (Samling)

Description

Det hårdtslående øst møder den flabede vest.

Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.

Inspektør Lee fra Hong Kong politi og Los Angeles-kriminalbetjenten James Carter ankommer sammen til Hong Kong for at holde ferie. Til Carters store fortrydelse står de straks ved ankomsten over en kæmpe sag. En bombeeksplosion på den amerikanske ambassade har dræbt to toldagenter, der efterforskede en sag om smugling af en million dollars i falske pengesedler. Den hovedmistænkte er supergangsteren Ricky Tan, og Lee har et personligt regnskab at gøre op med ham. Den amerikanske Carter er i høj grad på udebane i Hong Kong, men får dog også mulighed for at lære fra sig.

Den californiske betjent James Carter og Hongkong-strisseren Lee går sammen om at bekæmpe den kinesiske mafia Triaderne i byernes by - Paris! Her har deres gamle ven ambassadør Han opsporet, hvem der er lederen af det internationale forbrydersyndikat, men inden han når at give oplysningerne videre, bliver han offer for en snigmorders dødbringende kugler. Heldigvis nåede han at fortælle sin datter, Soo Yung, hvem bagmanden er, så Carter og Lee må nu gøre alt for at holde Soo Yung i live for at afsløre forbryderne.